Beskrivelse
Klassisk murermestervilla på efterspurgt vestvendt adresse i Hunderup kvarteret.
Yderst sjældent udbudt villa i Hunderup udbydes nu til salg af Nybolig Dalum – Thomsen, Demirhan & Led. Denne meget velholdte og gedigne indflytningsklare villa er beliggende på Bødtchersvej 11 i Odense M, som er kendt for at være en af Hunderup kvarterets mest populære villaveje. Villaen indeholder 171 boligkvadratmeter hertil får du 20 kvadratmeter integreret udestue og hele 89 kvadratmeter i kælderen der fremstår i boligkvalitet.Villaen ligger naturskønt i et meget roligt og familievenligt kvarter med kort afstand til Fruens Bøge Skov og Skovsøen, som er kendt for at være samlingspunkt for mange især om sommeren. Her kan I nyde en af byens populære isvafler, en god kop kaffe hos Velodrom kaffebar eller en god middag inde i skoven. Herudover finder I mange gå- og cykelstier, der blandt fører jer til Den Fynske Landsby og hyggelige legepladser. Indenfor behagelig afstand finder I tillige Skt. Knuds Gymnasium, OUH og det nye super sygehus, Syddansk Universitet og motorvejsnettet over Fyn. Hopper du på cyklen står du på Rådhuspladsen i Odense city på få minutter. Det første, man ser, når man træder ind i villaen, er den indbydende entré med det meget smukke trappeforløb til 1. sal og kælder. Herudover finder I i stueetagen to fantastiske stuer og et lækkert samt indbydende køkken / alrum med plads til hele familien. Som noget ret ekstraordinært, forefindes der toilet på alle etager, hvorfor der i stueplan også er et gæstetoilet. Fra den ene stue er der adgang til den idylliske have, hvor der kan spilles havespil, holdes hyggelige grillaftener eller blot nyde den smukke solnedgang om sommeren. Herudover er der en meget skøn vestvendt terrasse, hvor I kan sidde helt ugeneret i et frodigt og grønt miljø. På første salen er der indrettet 4 store og lyse værelser, og det er tillige her, I finder det ene af husets pæne badeværelser. I kælderen har I husets sidste badeværelse – ligeledes med bruseniche. Kælderen er med højt til loftet, lyse og indbydende rum, der er meget anvendelige. Kælderen byder på to disponible rum / værelser, vaskerum, endnu et disponibelt rum med masser af skabsplads og udgang/kælder nedgang. Bødtchersvej er en gade, hvor folk bor i mange år, så skal I være de heldige, nye ejere af denne eksklusive bolig, er I velkommen til at kontakte Nybolig Dalum!…