Beskrivelse
Gennemført familievilla med grøn udsigt
Stilrene kvalitetsrammer og maksimal værdi for pengene nær Randers.Kvalitet fornægter sig ikke. Det er denne rummelige familievilla med hele syv værelser lige uden for Randers et rigtigt godt eksempel på. Den 280 kvadratmeter store, fuldmurede bolig blev opført i 2015 med materialevalg og løsninger fra øverste hylde – carrara-marmor, Corian, massivt egetræ, VOLA, Gaggenau og fingertappede skuffer. Skulle du bygge et tilsvarende hus i dag, ville projektet hurtigt overstige 10 millioner kroner. Derfor får du maksimal værdi for pengene her på Bøgebakken 8 i Stevnstrup, hvor du og familien hurtigt vil føle jer hjemme.STEVNSTRUP – Omgivet af marker, skov og Gudenåen ligger hyggelige Stevnstrup, som rummer meget af det, du og familien behøver til hverdag. Skole, institutioner, idrætstilbud og en brugs, der alt sammen ligger inden for en kort radius. Derfor kan børnene hurtigt selv komme til Munkholmskolen via villaveje og stier. Byens aktive idrætsforening sørger for flere arrangementer i løbet af året – bl.a. en hyggelig byfestuge i juni med aktiviteter for hele familien. Naturen indbyder også i sig selv til aktivitet. Løb en tur ad Gudenåstien, klatr i trætoppene i den lokale klatrepark, eller gå 18 huller på den nærliggende golfbane.Postnummeret er Langå, men byen ligger tættere på Randers, hvor du kan køre ind til centrum på 10 minutter. På vejen kører du gennem Over og Neder Hornbæk, der supplerer med flere lokale muligheder – herunder Rema og Netto. Stevnstrup vokser fortsat med flere nybyggerier som på Bøgebakken, hvor der bor adskillige familier med børn i forskellige aldersgrupper. Kvarterets yngste kan mødes på legepladsen eller til fodboldkamp på det grønne område, som begynder, hvor din have slutter.Enkel have med skønne terrasserDen hvide villa er bygget ind i den skrånende grund for at udnytte placeringen bedst muligt. En blodbøgehæk skaber en smuk kontrast til den hvide facade og skærmer af for såvel vind som indkig i den hyggelige flisebelagte forhave med små bede. Her kan du nyde dagens sidste solstråler, som også reflekteres i det kvadratiske bassin, der er integreret her. De mange udendørs lamper rundt om huset skaber både lys og stemning, når mørket falder på.Flisegange binder de ydre arealer sammen – herunder den nordvendte gårdhave, der er delvis overdækket og kan fungere som udekøkken. Der er allerede trukket vand og el, så det er lige til at gå til. I baghaven har du en håndfuld frugttræer og bærbuske og endnu en hyggelig fliseterrasse; denne omkranset af kirsebærlaurbær. Ligesom det er tilfældet med huset, kræver haven ikke det store vedligehold, fordi den er holdt enkel og elegant.Rene linjer og høj kvalitetFra vejen kører du ned i den 43 kvadratmeter store dobbeltgarage med fjernbetjente porte. Herfra skal du blot krydse en overdækket flisegang for at komme ind i boligens rummelige bryggers, hvor den gennemgående høje kvalitet og stilrene indretning også træder frem. Her er speciallavede elementer med fronter og bordplade i Corian samt fingertappede skuffer, som også findes bag skydelågerne i den store skabsvæg, der ligeledes gemmer på vaskemaskine og tørretumbler. Og på gulvet hvide carrara-marmorfliser med smukke grå aftegninger – fliser, som breder sig i hele huset med undtagelse af værelserne, hvor der ligger brede, massive egetræsplanker.Værelser er der i alt syv af fordelt på to forskudte afdelinger. Tre af værelserne ligger i stueplanet med udgang til terrasse og flisegang. Det gælder bl.a. den imponerende forældreafdeling med soveværelse, en stor walk-in-garderobe med masser af plads til tøj, sko og accessories i det specialbyggede inventar samt et rummeligt badeværelse. Stueplanets andet værelse kan fungere som kontor, gæsteværelse eller børneværelse til familiens yngste, mens det tredje på hele 18 kvadratmeter kan være en ekstra stue – hvor teenageren fx kan have vennerne på besøg. I den lyse og højloftede underetage, som ligger i niveau med baghaven, finder du børnenes afdeling med fire identiske værelser med indbyggede skabsrum samt endnu et badeværelse og et ekstra bryggers. Værelserne kan evt. slås sammen til to, hvis der er behov for færre værelser. Underetagen rummer desuden praktisk opbevaringsplads med viktualierum og depot samt teknikrum, hvor der er nem adgang til hjemmets centralnervesystem, som bl.a. består af genvex-anlæg, jordvarmeanlæg, intelligent Carlo Gavazzi-lysstyring og centralstøvsuger. De rette vinkler går igen alle vegne, hvilket trækker rene linjer gennem hele boligen. I samspil med de gennemgående materialer skaber det en herlig ro for øjet. I det store køkken-alrum og stuen, som er forskudt et niveau over stueplanet, åbner store vinduespartier for udsigten til de grønne omgivelser, hvis farver trænger med ind i det lyse rum med udgang til en stor, solrig terrasse. I køkkenet indkapsles det høje kvalitetsniveau med flere Corian-overflader, fingertappede skuffer, VOLA, Quooker og Gaggenau-hvidevarer – herunder tre ovne, varmeskuffe og kaffemaskine, der er bygget ind i den imponerende skabsvæg for enden.Flyt direkte ind i de gennemførte rammer, hvor du fra dag ét vil sætte pris på de rene linjer, det tårnhøje kvalitetsniveau, udsigten til skoven og nærheden til alt det lokale….