Bøgeholtvej 5, 4943 Torrig L

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

En stor, parklignende have omgivet af åbne marker og tæt på masser af den fantastiske natur på det nordvestlige Lolland – og alligevel bare tre kilometer fra skole og indkøb i Horslunde. Det er nogle af fordelene ved beliggenheden af denne hyggelige bindingsværksejendom, hvor gode udhuse giver masser af muligheder for eksempelvis at have værksted og egen virksomhed på adressen. Også inde i boligen fornemmer man stedets landlige atmosfære og gammeldags stil med småsprossede ruder og synlige loftsbjælker i næsten alle rum.Der er tale om et nedlagt landbrug fra 1850 med sortmalet bindingsværk og et hovedhus med 135 boligkvadratmeter i et enkelt plan. Dertil kommer hele 312 kvadratmeter under tag i gårdens længer. Her finder I blandt andet en god, højloftet hal med to garageporte.Selve boligen fremstår pæn og indbydende med køkken og bad fra 2011 og med gulvvarme i badeværelset samt i den største af tre stuer, som lægger i forlængelse af hinanden og alle har lysindfald fra syd. Fra den ene stue er der åben forbindelse til køkkenet, så maden let kan bæres herind – eller videre ud på den sydvendte fliseterrasse.Som indretningen er i øjeblikket, rummer boligen to værelser, der ligger afsondret fordelt i hver deres ende af hovedhuset. Hvis man ønsker det, kan man oplagt ændre indretningen og etablere et værelse eller to mere, ligesom der kan laves bryggers i den største af husets tre entréer. Som en praktisk detalje ligger der et viktualierum ved køkkenet.Fra adressen er der fem kilometer til Kragenæs, hvor I oplagt kan køre ud på weekendtur for at se Dodekalitten, tage færgen til Femø eller Fejø eller gå en tur i en af de mange skove, som Lolland er så rig på. Der er i øvrigt kun godt en halv times køretur til både Lalandia og Knuthenborg Safaripark.Leder I efter en charmerende landejendom med mange spændende muligheder – i idylliske, fredelige landomgivelser men med cykelafstand til både skole og indkøb? Så ring, og lad os arrangere en fremvisning på Hydestræde 26!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Bøgeholtvej 5, 4943 Torrig L750.000 kr.7.022 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.108 kr/mdrVillaEnergimærke: GStørrelse: 96 ㎡Grund: 3501 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1934