Beskrivelse
Håndværkertilbud nær Store Heddinge
På Bøgelundsvej 3 i den lille landsby Frøslev sydvest for Store Heddinge finder I dette stråtækte bindingsværkshus, som er et godt håndværkertilbud. Boligen er helt tilbage fra 1777 og har kun nabo til den ene side, mens der er skovarealer og en sø til de andre sider. Som huset står nu, består det af 74 kvm i halvandet plan, hvor stueplanet indeholder et værelse, et badeværelse, et køkken og en stue, mens førstesalen rummer en repos og to værelser. Hertil er der en grund på 565 kvm samt en separat bygning med garage.I bosætter jer under ti minutters kørsel fra Store Heddinge, hvor I har alt til hverdagen i form af skole, dagtilbud og indkøbsmuligheder. Der er også en dagligvarebutik i nabobyen Lyderslev, som er endnu tættere på, og hvis I vil en tur til vandet, tager det heller ikke mere end ti minutter i bil at køre til stranden ved Faxe Bugt og den hyggelige havneby Rødvig.Huset præsenterer sig i ægte bondehusstil med gule og orange tavl, sort bindingsværk og stråtag. Som planløsningen står på nuværende tidspunkt, træder I indenfor i entréen, der leder jer til værelset på højre hånd, og fra værelset er der direkte adgang til badeværelset. Køkkenet er udført med masser af skabsløsninger, og både i køkkenet og stuen er der hvidmalede bjælker i loftet. Stuen modtager et dejligt lysindfald fra syd, øst og vest, og her er også en charmerende brændeovn. På førstesalen er loftet ført til kip i de to værelser. Grunden er særdeles idyllisk med græsplæne, veltrimmede buske og udhuset med garagen, som også er udført med gule tavl, sort bindingsværk og stråtag. I får også et sortmalet skur og en overdækket træterrasse.Ejendommen er udlejet indtil 30.09.2023….