Beskrivelse
Ejendom til renovering i Holse – stor grund
I landsbyen Holse – kun 2,5 kilometer øst for Brenderup – finder I denne renoveringsmodne villa, hvor landlige omgivelser og god plads kan kombineres med en bekvem hverdag. Alle fornødenheder er let tilgængelige, og ejendommen byder på 160 m2 bolig og 94 m2 ekstra fordelt på to store udhuse. Dertil får I en grund på flere hektar, så albuerum løber I ikke lige tør for.
Selvom ejendommen trænger til en kærlig hånd, skal der heldigvis ikke ændres på adressen. Alle gængse faciliteter findes i Brenderup, som i øvrigt er kendt for sit lokale engagement og sine mange aktiviteter. Området giver nem adgang til motorvejen og tilbyder dermed pendlervenlige forhold både til Odense og mod Trekantområdet. Det praktiske er dog kun én side af sagen, for de naturskønne omgivelser spiller en væsentlig rolle for nærområdets appel. I får under fem kilometer til stranden, og ruten går ad de små, fredelige landeveje mellem skove og marker.
Ejendommen er fra 1877, og en enkelt væg i bindingsværk vidner om, at huset har lidt mere historie end de fleste. Selvom løbende opdateringer naturligvis er foretaget, er det på tide at sætte gang i et par projekter, inden I kan flytte ind. Fordelene er dog til at få øje på, for I kan dermed få den indretning og præcis det udtryk, I drømmer om.
Villaen fordeler pladsen over stueplan og første sal, som er indrettet med tre af de fire værelser samt det ene badeværelse. Det andet baderum ligger ved baggangen i stueplan, mens et køkken-alrum og to store stuer spiller rollen som boligens samlingspunkter. Rumfordelingen kan gentænkes i forbindelse med moderniseringen af boligen, hvis I har brug for flere værelser. Bemærk også, at det kan være værd at holde fast i detaljer som de synlige loftsbjælker og det ældre plankegulv i stuen – en afslibning kan hurtigt give plankerne nyt liv.
Den store grund giver ambitioner om de store armbevægelser. En del indgår i en stor have med høje træer ved selve huset, mens den østligste del af matriklen er oplagt til dyr i løsdrift. Ganske enkelt en ejendom til at slippe drømmene fri.
Kontakt os for tage bestik af stedet ved en fremvisning….