Bøgeskovvej 128, 5540 Ullerslev

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Lige uden for Ullerslev: Stemningsfuld villa fra 1946 med skøn udsigt

Åbent hus med tilmeldingskrav 28/8 – klik på billede –

Der er virkelig ikke meget, der kan måle sig med det solide byggeri, som voksede frem i Danmark i den første halvdel af 1900-tallet. Denne stemningsfulde villa fra 1946 er ingen undtagelse, og selvom der skal renoveres inden indflytning, er fundamentet for en sund bolig på plads. Læg dertil en stor have, som grænser lige op et smukt marklandskab. Og de landlige omgivelser til trods får I kun 700 meter ind til Ullerslev.

Det hører til sjældenhederne, at I får så dejlige omgivelser og stadig har så kort afstand til alle fornødenheder. I Ullerslev finder I det hele, og det meste ligger praktisk i nærheden af Vibeskolen, som ligger centralt i byen. Der er cykelsti de fem kilometer til Langeskov, og cykelturen til stationen er tryg året rundt, så pendlerturen til Odense ikke partout skal tilbagelægges i bil. I har dog også nogenlunde nem adgang til E20.

Villaen præsenterer sig fornemt med lys, gul murstensfacade og fine detaljer i murværket. Sandsynligvis har I allerede kigget på billederne af huset, så det kommer ikke som nogen større overraskelse, at der skal kærlighed og knofedt til, før boligen kan kaldes indflytningsklar. Se det i stedet som et perfekt lærred, så I kan indrette jer præcis, som I drømmer om. Og samtidig er der et stort potentiale for at tage udgangspunkt i boligens oprindelige elementer.

De flotte vinduesrammer i træ, den elegante trappe til førstesalen, fyldningsdørene og indbygningsskabene kan være værd at videreføre, og det samme gælder for de klassiske elementer i det charmerende køkken. Måske de ikke nødvendigvis skal forblive i jeres fremtidige madværksted, men i stedet kan skabene få nyt liv i et hobbyrum i kælderen.

Villaen er rummelig og giver jer 143 boligkvadratmeter over halvandet plan, som suppleres af 68 m2 i kælderen. På førstesalen ligger to gode værelser sammen med boligens toilet. Selve badet ligger i kælderen, og her vil I måske undersøge potentialet for at skabe et større, reelt badeværelse. Enderne mødes i stueplan, hvor en gavmild loftshøjde og et godt lysindfald tilføjer lidt ekstra herlighedsværdi til boligen. Ud over det rummelige spisekøkken finder I her tre skønne stuer en suite, hvor det ene kan indrettes som soveværelse, hvis I har behov for dét.

Kontakt os for en snak om mulighederne ved en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Bøgeskovvej 128, 5540 Ullerslev995.000 kr.5.855 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.635 kr/mdrVillaEnergimærke: EStørrelse: 143 ㎡Grund: 1490 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1946