Beskrivelse
Regulær 70’er villa i det populære skovkvarter
På en lukket villavej i Brædstrup er denne villa på 139 m² beliggende. Området er særdeles børnevenligt, idet børnene trygt kan lege på vejen med kammeraterne og desuden kan færdes sikkert til skole og fritidsaktiviteter.Når man træder ind ad hoveddøren her på Bøgevang 31 mødes man af et bryggers, som rummer vaskefaciliteter og god plads til opbevaring af overtøj og sko. Fra bryggerset tilgås det lyse køkken fra 2008, hvor der også er plads til et spisebord, som kan bruges på de travle hverdagsmorgener eller aftener. Herfra går man videre ind i den store vinkelstue med plads til både sofaarrangement og spiseplads, så der er plads til at samle familie og venner. Foruden dette rummer villaen 2 gode værelser samt rummeligt soveværelse, hvorfra husets badeværelse tilgås. Ejendommen har en god planløsning, som både egner sig til det unge par, børnefamilien eller senioren. Her findes også mulighed for at etablere flere værelser og omdanne gæstetoilettet til endnu et badeværelse, såfremt behovet er der.Går man en tur om i den sydvendte have kan man glæde sig til, at solen titter frem – haven indbyder til leg, boldspil og afslapning. Sommeren kan nydes på græsplænen, terrassen eller under den hyggelige pergola, som giver et dejligt skyggehjørne i haven. Ydermere er der tilhørende garage/værksted med plads til bilen og diverse opbevaring eller hobbies. I Brædstrup findes et væld af muligheder hvad angår indkøb og diverse butikker, café samt restaurant og hotel. Desuden er der i byen et rigt foreningsliv med mange forskellige muligheder og tilbud. Brædstrup har også egen skole, hvor der tilbydes skolegang fra 0. til 9. klasse, så børnenes skolegang kan klares i de samme rammer hele vejen gennem folkeskolen. Har du hænderne skruet godt på og mod på at give villaen den sidste finish, så får du her en fin villa, som kan danne rammerne om tilværelsen i mange år frem. Kontakt Nybolig Brædstrup for en fremvisning – vi glæder os til at vise ejendommen frem!…