Beskrivelse
Velholdt og dejlig villa, beliggende på lukket vænge, i roligt villakvarter med åbne marker og dyrevildt som nærmeste nabo. Her får du både parcelhusets fordele og den landlige idyl i én pakke. Fra huset er der kort afstand til motorvejstilkørsel, Æblegård friskole, god badestrand samt busstoppested med gode busforbindelser. Indkøbsmuligheder findes i Gråsten og Sønderborg. Adsbøl er beliggende i naturskønne omgivelser med vand og dejlige skovområder. Ejendommen fremstår med nyt køkken fra 2022, flotte og moderne badeværelser fra hhv. 2021 og 2022, samt en isoleret garage. Ejendommen har i 2022 fået installeret fjernvarme.Indretning: Flisebelagt entré med store 60X60 italienske klinker og gulvvarme. Lyst og rummeligt renoveret badeværelse med bruseniche og toilet. Herinde er væggende filtset og der er bl.a. unidræn samt højglans inventar i meget moderne stil. Soveværelse med skabsvæg samt skøn udsigt over marker. Fra sengekanten er det muligt at styre værelseslyset via de smarte LK minimodul-kontakter. Badeværelse og entré har begge gulvvarme. Stor og rummelig stue med pæne trægulve og gulvvarme samt udgang til dejlig sydvestvendt terrasse. Køkkenalrum etableret med mulighed for et ekstra børneværelse eller kontor. Her er rigeligt med plads og med lysindfald fra to sider, gør rummet stort og åbent. Køkkenet er installeret i sommeren 2022 med en dejlig og central køkkenø. Herinde er også gulvvarme i. Bryggers fra 2022 med mulighed for etablering af vaskefaciliteter, god skabsplads samt indgang fra garagen, så du derved kan gå tørskoet ind. Børneafdeling med 2 værelser samt et flot og moderne badeværelse. Begge værelser har indbyggede skabe samt vindue mod haven. Tilhørende: Flisebelagt indkørsel. Baghave der er åbent ud mod marker. Isoleret garage med vand, el og varmepumpe samt frostfrit værksted. Have med, frugttræer, mindre flisebelagt terrasse samt diverse bede. Stor terrasse hvorfra der er adgang fra stue og køkken. Terrassen ligger dejlig forhøjet terræn for vejen og er dermed ugeneret….