Beskrivelse
På Bøgevej 6 i Karise ligger denne fine etplansvilla, der med sine 160 kvadratmeter disponerer over en god planløsning med mange værelser samt et rummeligt køkken og en stor stue. Boligen har en god beliggenhed i byen med kort afstand til alt det, I skal bruge i dagligdagen. Desuden er alle vinduer og døre skiftet i 2020 og 2021. På den flisebelagte indkørsel er der plads til bilen, og der er en muret garage for enden. Selve huset er opført i 1972 i klassiske, gule mursten og fremstår i renoveret stand. Indenfor venter jer et moderne Vordingborg køkken fra 2020 med hvide, grebsfrie fronter samt integrerede, hårde hvidevarer og plads til et spisebord. Lader I den franske dobbeltdør stå åben, får I en sømløs forbindelse ind til stuen, der er vinkelformet, så I nemt kan indrette jer med sofagruppe i den ene ende og spiseafdeling i den anden. Fra stuen er der også adgang til en udestue, som kan blive til et orangeri i forlængelse af stuen. I den sydlige ende af boligen ligger værelsesafdelingen, og her finder I fem værelser, der kan indrettes som soveværelser til børn såvel som til forældre. Over for værelserne er et større badeværelse som er renoveret i 2020 med separat brusekabine og plads til vaskemaskine og tørretumbler samt et separat brusebadeværelse ved siden af.Udenfor venter jer en vestvendt terrasse, som I tilgår fra stuen, eller et af værelserne, samt en have med græsplæne og enkelt beplantning.Boligen har en god beliggenhed med kort gåafstand til det lokale supermarked, ligesom I hurtigt kommer til Karise Station, hvorfra der kører bus og regionaltog….