Beskrivelse
SKØN ETPLANSVILLA MED STOR HAVE OG FREDELIG BELIGGENHED
Hvis I vil have et godt råd, bør I tage mod den nærmeste Silvan eller lignende for at finde en masse flyttekasser, for når I først har været ude til en fremvisning på Bøgevej 8, har I ikke lyst til at forlade matriklen. Her er der plads til hele børnefamilien, samtlige behov og ja, selv diverse hobbyer.I 1974 blev denne gedigne etplansvilla opført, og ejendommen har siden da dannet ramme for en tryg og velfungerende hverdag, hvilket nærmiljøet også afspejler. Indenfor kan I se frem til 155 veldisponerede kvadratmeter, der fordeler sig over en lige så veldisponerede planløsning med bl.a. tre regulære værelser i hjemmets ene ende. Foruden gæstetoilet og badeværelset fås et stort og stringent køkken, der er opført i hvide skabsfacader og et funktionelt bryggers med vaskefaciliteter. Hvad end det er hverdag eller fest, kan I med fordel dække op i spisestuen, og når aftenen er ved at gå på hæld, byder den store opholdsstue med pejs sig til. Nede ved pejseområdet er de to tilstødende vægge beklædt med glas, hvilket inviterer det naturlige lys indenfor, og fylder rummet med god energi.Omkring villaen er der anlagt terrassemiljø, således solen kan fanges dagen lang, og trænger I til at røre kroppen, kan I med fordel bevæge jer ned ad den funktionelle og flotte betontrappe, der giver adgang til den store havegrund med flere hyggekroge og plads til leg. Det er dog også særligt på de udvendige kvadratmeter, at hobbyerne rigtig kan få lov at udspille sig – eksempelvis finder I et isoleret skur med plads til værktøj eller opbevaring.Vender I blikket mod omgivelserne, bosætter I jer i et fredeligt kvarter, hvor nøgleordet er ro. Der er absolut ingen støj, ligegyldigt hvilket tidspunkt på dagen I går tur, og i hverdagen er der da også flere fordele at fremhæve; byen rummer bl.a. en stor skole, fritidsordning, DagliBrugsen og en aktiv fodboldklub. Ønsker I et bredere udvalg af indkøb, kan I med fordel tage mod Stenlille, som tilmed er en stationsby, eller køre mod Holbæk; det tager kun 20 minutter….