Beskrivelse
Dejligt sommerhus ikke langt fra Roskilde Fjord
Vil I nyde ferier og forlængede weekender lige her på Bogfinkevej ? Når I pakker tasken og kører afsted mod sommerhuset, venter der familien nogle skønne dage, hvor I kan komme helt ned i gear og bare nyde familietiden sammen.Selve sommerhuset fremstår i fin stand og der er god plads til at rumme hele familien. Planløsningen er veltilrettelagt og huset er indrettet med entré, to gode værelser og et nydeligt badeværelse med brus. Herudover har I et praktisk bryggers med egen indgang og et lyst og pænt køkken, hvor familiens måltider kan forberedes inden I trækker ud og griller sammen på terrassen. Husets hjerterum er den store og meget skønne stue, hvor brændeovnen spreder varme og hygge til hele huset og hvor hele familien kan hygge sig om aftenen med varm kakao og et spil ludo.Fra stuen er der udgang til både en morgensolterrasse og en eftermiddagsterrasse, hvor I kan sidde godt i læ og hygge sammen. Haven er godt afskærmet af høje træer, sydvendt og meget solrig og i forsommeren blomster de mange rododendronbuske så smukt.Sommerhuset er beliggende i et naturskønt område kun ca. 300 meter fra Roskilde Fjord. Her er I tæt på flere fredede områder og et utal af dejlige vandreruter venter jer. Det er altid muligt at få nye naturoplevelser på Sommerfuglevej, Gærdesmuttevej, Bakkestien, ved fjorden og ikke mindst i det enestående område ved Grævlingehøj. Hvis I vil have en skyller efter vandreturen, er der kun ca. 20 minutters kørsel og så kan I hoppe i Kattegats blå bølger ved Liseleje. Her kan I også besøge en af de mange spisesteder, ishuse eller tage en tur på Naturlegepladsen med børnene.Lyder dette som noget for jeres familie ? Så ring til os og book en fremvisning af det dejlige sommerhus på Bogfinkevej 18.Vil du læse mere om mulighederne i vores kommune, så klik på nedenstående links.Oplev Halsnæs klik her & Vi elsker Halsnæs klik her…