Beskrivelse
Der er en lys og indbydende atmosfære i denne velidisponerede etplansvilla, som ligger godt placeret på en rolig villavej i Stenum – lige ud til grønne områder og åbne marker. Her kommer I til at bo dejligt fredeligt, og der er masser af sol i den skønne have. Foran huset er der desuden et stort flisebelagtareal med god plads til parkering af større køretøjer. Fra adressen er der bare 800 meter til børnehave, og I kommer også til at bo tæt på byens populære friskole. Der er ligeledes idrætsanlæg i Stenum, som tilbyder en tryg og behagelig ramme om børnefamiliens hverdag. Turen til Brønderslev tager under ti minutter i bil og kan også fint klares på cykel.Villaen tager sig nydeligt ud med gulstensfacade, rødt valmtag og hvide vinduesrammer. Indenfor bliver man mødt af lyse, venlige rum, og planløsningen sørger for god pladsudnyttelse. I tillæg til de 159 m2 bolig får I en skøn overdækket terrasse, der nærmest fungerer som udestue, og der er også et udhus med plads til at indrette værksted eller hobbyrum.Det daglige samvær får fine betingelser i det hyggelige køkken-alrum, hvor en køkken-ø fungerer som naturlig rumdeler. I den tilstødende opholdsstue er der god plads til at indrette flere forskellige afdelinger, og her kan I glæde jer over det gode lysindfald fra den sydvendte glaskarnap. Boligen indeholder herudover tre gode værelser – et med adgang fra alrummet og to med adgang fra fordelingsgangen. I forbindelse med bryggerset er der et godt disponibelt rum, hvis I får brug for ekstra indretningsplads. Endelig indeholder boligen et flisebadeværelse med brus.I får direkte adgang til det åbne landskab fra grunden, så her bor man med oplevelsen af masser af lys og luft omkring sig.Er I blevet nysgerrige efter at høre mere om denne rummelige villa med den fredelige beliggenhed ud til åbne marker i Stenum? Ring og bestil en fremvisning allerede i dag….