Beskrivelse
Moderniseret villa centralt i Aars by.
Denne indflytningsklare villa ligger i et dejligt børnevenligt kvarter for enden af en blind vej i Aars. Her får børnene trygge rammer at vokse op i, og boligen byder på en ideel planløsning for en familie. Inde venter nemlig tre værelser, en stor stue og et lyst rummeligt køkken samt et bryggers og et badeværelse. Med i købet er der en solrig have.Villaen præsenterer sig med røde mursten og sortrammede vinduer, der står i flot kontrast til hinanden. Når i ankommer til huset mødes i af en stor bred flisebelagt indkørsel hvor der er plads til familiens og gæsternes biler. Huset er yderst velholdt, og indenfor får I 131 kvadratmeter i ét plan, hvor I blot skal pakke flyttekasserne ud og indrette jer. I den rummelige og lyse stue er der plads til både hyggelige selskaber og sofahygge i de bløde møbler, og de sydvendte vinduespartier sørger for at kaste et herligt lysindfald indenfor, hvilket skaber en dejlig atmosfære. Derudover kan I glæde jer til tre gode værelser, et flot flisebadeværelse samt et praktisk bryggers, som særligt børnefamilien vil sætte pris på.Når sommeren står for døren, kan I trække ud på den overdækkede terrasse mod syd via stuen. Her kan I sidde en varm dag og nyde synet af jeres fine have og legende børn, der løber rundt på græsset. Mellem garagen og huset er der endnu en anlagt fliseterrasse, så I nemt kan følge solens bane gennem dagen. Indenfor en radius af én kilometer finder I skole, daginstitution, indkøb og offentlig transport, ligesom I også får flere handlemuligheder og forskellige butikker at gå på opdagelse i i byens centrum. Der er ydermere et gymnasium samt flere parker og grønne områder.Vi glæder os til at vise boligen frem!…