Beskrivelse
Dejlig villa på 132 m2 – med skøn have og udsigt til marker!
Vi har nu fornøjelsen af at byde jer velkommen til denne skønne ejendom på dejlig placering i hjertet af Todbjerg. I kan glæde jer til en hverdag med fantastisk udsigt til marker og idyllisk landsby stemning – oplagt til den nyopstartede familie, der ønsker et hjem i rolige og landlige omgivelser. Ejendommen har et boligareal på 132 m2 bolig fordelt på to plan, som er særdeles veludnyttede. Husets stueplan rummer entré med god plads til sko og overtøj. Herfra er der adgang til den rummelige stue, hvor I har plads til at samle hele familien til hyggelige stunder. Tilmed har I husets køkken, badeværelse, værelse samt en gang med trappe til førstesalen. Fra stuen er direkte udgang til terrasse og have.Førstesalen rummer et stort og meget rummeligt repos samt to værelser – der begge er af god størrelse og med mange anvendelsesmuligheder. Alle boligens rum er med skønt lysindfald fra de store vinduespartier. Udendøre venter der jer en skøn have, hvor I kan følge solens bane rundt på de forskellige terrassemiljøer. Fra husets træterrasse kan I nyde tilværelsen med udsigt til det skønne landskab og åbne marker. Ejendommen er beliggende i naturskønne omgivelser i hyggelige Todbjerg, der oser af landsbystemning og huser mange børnefamilier. Der er gåafstand til skolebussen, som trygt får børnene frem til Hårup Skole, der ligger få kilometer fra ejendommen. Der anlægges desuden en cykelsti til Hårup Skole, så børnene endnu nemmere kan komme dertil. Der er ligeledes kort afstand til institution. Endvidere kan Aarhus C nås indenfor 20 min. Det hyggelige Todbjerg har et godt fællesskab, hvor byen flere gange årlig afholder fælllesarrangementer såsom marked, gadefodbold og fællesspisning. Der er skønne naturruter til Todbjergtårnet, og vil i længere omkring, kan I hurtigt nå motorvejsnettet. Vi glæder os til at byde jer indenfor!…