Beskrivelse
Skøn ejendom med 2 ferielejligheder nær Tejn
I får god plads i denne ejendom, som foruden hovedhuset har to ferielejligheder. Den helt store force er dog udsigten, som er betagende direkte mod Tejn Havn og havet. Ejendommen er tilmed uden bopælspligt og kan anvendes som helårsbolig eller fritidsbolig.Lad os starte med de to ferielejligheder, som I eksempelvis kan leje ud til feriegæster, eller I får mulighed for at have familien på ferie med egne faciliteter. Lejlighederne befinder sig på hver sin førstesal, og den ene indeholder et køkken-alrum, et badeværelse med bruseniche og to værelser, hvoraf det ene har altan. Den anden lejlighed har et køkken-alrum med udgang til to altaner, og hertil kommer to værelser og et badeværelse.I hovedhuset får I masser af plads til at samles, for her byder stueplanet på en stor stue og et ditto alrum, som videre støder til køkkenet. Stuen er udført med en bred række vinduer, der virkelig åbner for både lys og udsyn. Der er terrassedøre i både stue og alrum. Etagen afsluttes af et badeværelse og et oplagt walk-in-closet, mens første sal byder på to værelser, et badeværelse, et gæstetoilet og en stue.I den tidligere staldbygning er der i den ene ende indrettet en mindre ferielejlighed i “landlig” stil.Grunden er på en hektar, og den er udlagt frodigt og varieret, så naturen kommer helt tæt på. Det resulterer blandt andet også i et rigt fugleliv og besøg fra råvildt og harer. Solopgangene og solnedgange kaster et særligt lys og udtryk over udsigten. Træterrassen er fra 2022, hvor udelivet rigtig kan nydes.Herudover består ejendommen af en stor dobbeltgarage, samt rummelige udhuslænger med mulighed for hobbydyr, værksted eller andre formål.I kan ikke blot se havet, I kan også hurtigt komme til det med bademuligheder ved Tejn Havn. Tejn er i det hele taget i en spændende udvikling, og for større bymiljø har I under ti minutters kørsel til Allinge og mindre end et kvarter til Gudhjem.Se visuel tilstandsrapport her….