Beskrivelse
Hyggelig og ugeneret oase 250 m. fra Gilbjergstien
OMRÅDET:I det attraktive Sommerlyst kvarter. På en rolig og blind grusvej, som ender ud i Gilbjergstien. Kort gå-afstand til byen og den skønne havn. Cykelafstand til skole og station. EJENDOMMEN:Dejlig villa opført i træ og med tegltag. En skøn have og flere pragtfulde hyggekroge på den dejlige store terrasse, som er delvist overdækket og vender mod øst, syd og vest. Man kan desuden lave ekstra hygge om aftenen via muret udepejs.Ejendommen ligger tilbagetrukket fra vejen via en lang indkørsel. 3 velisolerede udhuse med indlagt varme. Her er mange forskellige anvendelsesmuligheder. INDRETNINGEN:Huset indeholder: Entre/gang med masser af plads samt garderobeskabe. Badeværelse med bruseniche, faste hylder, vask med skuffer, håndklædetørrer samt klinkegulv. 3 gode og ret store værelser – det ene har udgang til terrassen. Badeværelse med badekar, vask med skuffer samt klinkegulv. Skøn lys og stor stue med Contura brændeovn (2023), hyggelig spiseafdeling i vinkel samt flere udgange til terrassen. Fra spiseafdelingen er der adgang til det meget store køkken med alle hvidevarer og gedigne snedkerlavede elementer. Stalddør til baghaven fra køkkenet. GENEREL STAND:Hus og have er velholdt og velpasset.Huset og udhusene er nymalede ude og inde. Det hele står indflytningsklart – så kom ud og oplev hyggen!…