Boldrupvej 119, 9620 Aalestrup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Hyggelig landejendom med 2,6 ha jord – oplagt til hestehold – Indlagt fibernet

Drømmer I om et trygt og aktivt liv på landet? Sådan ét med frugttræer og bærbuske i haven, frisklagte æg i hønsehuset, gode udbygninger til gør-det-selv-projekterne og udsigt til åbne vidder? Alt det får I, hvis I overtager denne hyggelige ejendom, der ligger i det skønne marklandskab mellem Aalestrup og Nørager. Med i købet følger gode avlsbygninger og næsten 2,6 ha jord, så her er rig mulighed for at holde heste eller andre dyr.En af de højloftede udbygninger er inden for de senere år blevet indrettet med tre store hestebokse – og der er masser af plads til at etablere flere. Landejendommens jordstykke er anlagt med græsfolde og et område på 20×60 meter, der er velegnet til ridebane. Derudover er der gode ridefaciliteter i nærområdet, og nærmeste rideklub ligger blot fire kilometer væk. Med grav i garagen, maskinhal, hønsehus, drivhus og meget andet kan øvrige landdrømme nemt udleves her – inklusiv en tilbagelænet solskinspause i den aflukkede have.Kigger vi nærmere på selve stuehuset, er det opført i år 1900, og boligarealet måler i alt 165 m2. Iberegnet er en tilbygning, som blev moderniseret i 2015. Resten af stuehuset kunne trænge til en opfriskning – for eksempel kunne en idé være at renovere førstesalen og åbne op til kip, så I får en fantastisk overetage, hvorfra I virkelig kan nyde markudsigten.Stuehuset er nu bestemt funktionelt, som det er, og planløsningen er fornuftig. Stueplan består af et spisekøkken, en stue, to værelser, et badeværelse og et vaskerum, mens førstesalen rummer tre værelser og et mindre rum.Blandt nyere forbedringer skal nævnes pillefyret fra 2014. Endelig er beliggenheden værd at fremhæve, for der er kort afstand til såvel Aalestrup og Hobro som motorvejen.Meget mere kan berettes – men vil I ikke hellere se Boldrupvej 119 med egne øjne? Kontakt Nybolig, så arrangerer vi en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Boldrupvej 119 , 9620 Aalestrup895.000 kr.5.542 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.619 kr/mdrLandejendomEnergimærke: FStørrelse: 165 ㎡Grund: 25759 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1900Sidste tilstandrapport er fra: 2012-06-11 check den her