Beskrivelse
Landbrugsejendom
Ejendommen:Landejendom beliggende tilbagetrukket fra alfarvej, midt i naturen i Hverrestrup bakker og særdeles velegnet til dyrehold i det fri. Let adgang til motorvejen (12 km) og hovedvej A13 (2 km). I Aalestrup (4 km) er der indkøb, skole, daginstitutioner, fritidsaktiviteter og nyt sundhedshus. I Simested er der mange aktiviteter omkring Østhallen og Idrætsforeningen Kvik. Stuehuset:Bygget i 1923 på 144 kvm og senere renoveret med rødbrune mursten, eternittag og trævinduer. Huset er indrettet som følger: Indgang, fordelingsgang med adgang til 1. sal, badeværelse, værelse, køkken med spiseplads og åbning til stor stue med brændeovn og værelse med indgang fra stuen. På første sal er der 2 værelser, stor stue med pilleovn og adgang til lukket altan, her er gavltrekanten skiftet i 2022. Udover brændeovn og pilleovn er der elvarme i huset.Driftsbygningerne:Disponibel bygning på 271 kvm er opført i 1965 i røde sten, murstenshvælvinger i stalden, og der er eternittag, hvor sydsiden er udskiftet.Den sydlige længe fra 1903 er ændret til lade med trægitterspær. Den er opført i kampesten og eternittaget og er fra 2022. Der er fast gulv i laden, der er på 124 kvm.Hal fra 1994 og tilbygget i 2000 bliver i dag delvist brugt til opstaldning af kødkvæg i dybstrøelse. Den resterende del bruges til opbevaring af foder, halm og maskiner m.m. Laden er opført i stålspær, stålplader og eternittag. Hallen vil også være velegnet til ridehal og opstaldning af heste samt halmopbevaring mm.Jorden:Det tinglyste areal er på 71,4287 ha. Heraf er der 30 ha agerjord, 3,70 ha eng med vedvarende græs, 27,8 ha vådeenge med 20- årig fastholdelse frem til 2036 og pleje af græs med afgræsningstilskud med udløb 2024 samt ca. 9,59 ha natur, vej og bygningsparcel mm.Generelt:Der er fiskeret til Simested Å, som er rig på bl.a. havørreder. Fiskeretten er udlejet til Aalestrup Lystfiskerforening. Jagten på ejendommen er god, i særdeleshed på ænder og rådyr.Denne fine natur- og landbrugsejendom er et dejligt sted med højt til himlen for dyr og mennesker….