Beskrivelse
Nyere villa fra 2018 med den bedste placering i kvarteret
På Boltebjerg 24 i den nordvestlige del af Ringe finder I denne nyere etplansvilla fra 2018, som har en af de bedste placeringer i kvarteret. Her får I nemlig udsigt til søen og de omkringliggende grønne områder samt stisystemer. Boligen har gulvvarme overalt, og med både jordvarme og solceller er der lave forbrugsomkostninger. De 178 kvm fordeler sig over fire værelser, to badeværelser, et bryggers, et stort køkken-alrum og en stue, og hertil får I en nem grund på 852 kvm samt integreret vognly med plads til to biler og et isoleret udhus. Sælger har gjort tilkøb på kvalitetsinventar i køkken, bryggers, garderobe og badeværelser der bl.a. består af granit bordplader i køkken og regnvandsbruser i badeværelserne.Via stisystemerne kommer I nemt til skole, dagtilbud og mere, og det hele kan nås på en cykeltur. Der er under et kvarters cykeltur til Ringe Station, hvorfra der er hyppige afgange mod både Odense og Svendborg.I træder indenfor via entréen, hvor I tilgår hjemmets oplagte børneafsnit med to værelser, et badeværelse og bryggerset. I midten af boligen har I køkken-alrummet med loft til kip og et gavmildt lysindfald fra øst og vest. Køkkenøen skaber en naturlig opdeling i rummet, og bemærk også den fine detalje med viktualierummet. Fra køkkenet tilgår I forældresoveværelset, der har eget walk-in-closet og husets andet badeværelse i forlængelse, og det fjerde værelse findes ved stuen. Stuen har en skøn atmosfære takket være akustikloftet og de talrige vinduer, der giver en herlig udsigt til haven og de grønne arealer bagved.Hele vejen rundt om huset er der fliser, og i baghaven er der både græsplæne og en solrig terrasse. Her kommer den uhindrede udsigt til søen og de naturskønne arealer virkelig til sin ret….