Beskrivelse
TOTALRENOVERET ANDELSRÆKKEHUS MED GOD BELIGGENHED
Vi byder nu indenfor på en fremvisning af Bolværket 27 – her venter et andelsrækkehus i to plan, der råder over 106 kvadratmeter. Hjemmet er totalrenoveret med fokus på både kvalitet, æstetik og funktionalitet, og her overtager I kort fortalt et komplet indflytningsklart hjem.Boligen ligger på et lille, lukket vænge, og her hersker der en rolig og tryg atmosfære. Rækkehusbebyggelsen er opført i 1990 med et klassisk arkitektonisk udtryk; foran huset er der carport og skur, og bagved får I glæde af en solrig baghave, der er indrammet af hæk og byder på god plads til afslapning.Når I træder ind ad hoveddøren, præsenteres I for et lyst og moderne hjem, der tilmed fordeler sig over en god og gennemtænkt planløsning. I stueetagen venter der først og fremmest en entré, og herfra er der afsæt til det tidløse gæstetoilet og køkken-alrummet, hvor der er plads til samvær og hygge. Her er god plads til sofa- og spiseafdeling, og selve køkkenet er bygget i et elegant design med integrerede hårde hvidevarer samt masser af bord-og skabsplads. Afslutningsvis rummer førstesalen intet mindre end tre gode værelser med skabsplads samt huset badeværelse med glasafskærmet brus og integreret vaskesøjle.Rækkehuset ligger i et roligt område; næsten for enden af en lukket vej bare få hundrede meter fra smukke Gribskovs muligheder for løbe-, cykel- eller spadsereture i det fri. Ja, der er masser af grønne områder omkring bebyggelsen, og der er også kort vej til Grønnevang Skolen og flere daginstitutioner. I cykelafstand kommer I også let til S-toget og videre ind til Hillerød centrum med alle de mange shoppingmuligheder, caféer og restauranter samt Frederiksborg Slot med slotshaven.Vi byder gerne indenfor på en fremvisning….