Beskrivelse
Sjældent udbudt – få skoven som baghave
Åbent hus med tilmeldingskrav 4/12 – klik på billede –
Drømmer du om at bo midt i naturen? Elsker du en god tur i skoven? Eller måske en dukkert i Buresø, både sommer og vinter? Nu får du chancen for at få fingrene i dette fantastiske fritidshus i Buresø. Huset er på 72 yderst veludnyttede kvadratmeter, hvor du får en entré, to soveværelser, et stue/køkken/alrum samt et badeværelse og bryggers. Derudover får du også en udestue, der giver gode og ekstra kvadratmeter – her er masser af plads til at få hele familien til middag. I en del af huset får du loft til kip, hvilket skaber en utrolig god rumfornemmelse, lys og en god atmosfære. Du får et meget hyggeligt, løbende moderniseret og lyst fritidshus, som indbyder til hygge og gode stunder fra du træder ind ad døren. Prikken over i’et er, at du bogstavelig talt har skoven lige i baghaven. Fra stue/køkken/alrummet samt fra det ene værelse, kigger du direkte ind i skovbrynet, som er smuk på alle tidspunkter af året. Haven er på over 1.000 kvm. og vender rigtigt, så du har sol i haven på stort set alle døgnets lyse timer.
I Buresø er der den dejligste badesø med sandbund og lavt vand. Området omkring Buresø er rigtig hyggeligt, og indbyder til løbeture/cykelture i rolige og smukke omgivelser, når træningen skal holdes ved lige eller hunden skal luftes. Huset er beliggende tæt ved sø, skove og marker, som skifter udtryk i takt med årstiden, hvilket sikrer en smuk velkomst på din vej til Buresø….