Beskrivelse
H A R E B Æ K G A A R D sælges
Køge – Stevns Masser af natur og fred, er noget af det første man bemærker ved ankomst til Magleby, ca. 15 km syd for Køge. Her på Borgergade 10, for enden af en blind vej, går drømmen om en “bolig på landet” i opfyldelse.Rammerne fra år 1700 er på én gang moderne og tidløse, opdaterede og som skabt til at matche et moderne familieliv. Her vil såvel børnefamilien som det modne par, der ønsker god plads kunne finde sig hjemme i et rigtigt levested. Fra 2006 og nogle år frem blev stuehuset renoveret, hvor man har lagt vægt på at skabe rummelighed med loft til kip og ovenlysvinduer. Indretningen er udført med en rustik og moderne vinkel, der ledsages af stemningsskabende detaljer som bondehusvinduer, flotte egetræsgulve, rustikke klinker, synlige hanebånd og brændeovn. Stueetagen indeholder køkken-alrum med gulvvarme, 2 stuer i åben forbindelse og med niveauforskelle (bemærk lofthøjden er ca 1,8 – 2.0 meter), 3 værelser, 2 badeværelser med gulvvarme og afrundingsvis er der et bryggers, hvor et pillefyr fra 2018 er placeret. Den supplerende opvarmning sker via brændeovn. På førstesalen fører reposen til endnu et stort værelse. Foruden stuehuset på halvandet plan og i alt 275 m2 boligareal, gemmer ejendommen på 2 længer på hhv. 134 m2 og 79 m2. Begge længer trænger til istandsættelse.På Borgergade bor man tæt på skoven og vandet, ligesom børnene nemt selv kan cykle de ca. 1 km ad cykelsti til Skelbæk Friskole, sammen med byens andre børn. I nabobyen Klippinge findes integreret daginstitution. Alternativt findes der både skole og daginstitutioner i Strøby Egede. Der er regelmæssig togdrift fra Klippinge og bussen kører gennem Magleby i dagtimerne. En ejendom, der kan en masse og derfor helst skal opleves ¨live¨…