Beskrivelse
MODERNISERET HERSKABELIG LEJLIGHED MED STOR SOLRIG ALTAN OG HØJT TIL LOFTET
Er du på udkig efter en herskabelig 3-værelses lejlighed, der er moderniseret og istandsat med højt til loftet og en stor solrig altan? Så skal du kigge med her! OMRÅDET: Du kommer til at bo midt i Aalborg, med gåafstand til alle byens faciliteter. Søger man grønne områder, har man Kildeparken og Havnepromenaden inden for kort afstand, og søger man kulturelle oplevelser, har man Aalborg Teater, Musikkens Hus og Nordkraft blot nogle minutter væk. Dette hjem er virkelig centralt beliggende, og her er alle muligheder for shopping, lækre spisesteder og kulturelle oplevelser. Lige om hjørnet finder du et hav af mulige spisesteder i Reberbansgade. Et lækkert sted i hjertet af Aalborg. HJEMMET: Denne fantastiske 3-værelses lejlighed ligger på 1. sal midt i Aalborg centrum. Gennemgående i hele lejligheden er der meget højt til loftet, og lejligheden fremstår utrolig flot moderniseret i herskabelig stil. Man mødes af en rummelig entré med plads til overtøjet og skoene. Her er der dørtelefon med kamera til opgangen, så man kan se hvem der kommer på besøg. Derudover et veludnyttet rum med vaskemaskine og evt. tørretumbler samt plads til opmagasinering til diverse ting. Fra entréen findes også hjemmets dejlige badeværelse, der fremstår moderne med mørke klinker, væghængt toilet, separat bruseniche og dejligt lys fra de indbyggede spots. Videre findes hjemmets stue-suite, der er separeret med flotte franske døre. Gennem rummene er der en kanon loftshøjde som skaber masser af rummelighed, flotte trægulve samt godt med plads til både sofa- og spise arrangement, mens spotsne i loftet kan dæmpes og tændes i zoner. De store vinduespartier skaber et skønt naturligt lysindfald i hele lejligheden. Videre kommer hjemmets flotte køkken i et tidsløst design, med sort bordplade og hvide skabselementer med integreret opvaskemaskine og køle-fryseskab, samt gode opbevaringsmuligheder i form af højskabe og skuffer. Hjemmets soveværelse er af en rigtig god størrelse, med plads til dobbeltsengen og fuld skabsvæg samt udgang til boligens store solrige altan. På altanen er der masser af plads til både gril og sofaarrangement med masser af sol, samt et nydelig udkig til den hyggelige baggård. Ydermere hører der to gode loftsrum til lejligheden, hvor der er rigt med plads til opbevaring. Loftsrumme er henholdsvis 10 og 5 kvm. FORENINGEN: Boligen er beliggende i en god sund ejerforening med styr på drift, vedligehold og ikke mindst økonomien. Foreningen har ingen fælles gæld. Yderligere findes en hyggelig fælles baggård hvor der også er aflåst, overdækket cykelparkering. OM HJEMMET KAN VI FREMHÆVE: – Flot moderniseret herskabelig lejlighed med højt til loftet – Unik og stor solrig altan – Dejligt moderniseret badeværelse og køkken – God beliggenhed lige i centrum – Attraktiv sund ejerforening En flot herskabelig lejlighed med god stemning beliggende i Aalborg centrum, der virkelig er et kig værd. Vi fremviser gerne alle dage, kontakt os i dag på: 7217 0004.; …