Beskrivelse
FLOT 4 VÆR. LEJLIGHED MED ALTAN I LATINERKVARTERET
Højt til loftet, store vinduespartier samt altan mod gården. Mærk stemningen i Latinerkvarteret ved et besøg i denne charmerende lejlighed.
Man bydes indenfor i en stor og rummelig entré, hvor man fra første sekund lader sig betage af loftshøjden, udskæringerne i karmen og meget mere, alt i mens forventningen vokser omkring hvad der venter en længere inde i lejligheden. Der er i entréen masser af plads til overtøj og sko.
Velkommen i den centrale entré, der giver adgang til de fleste af boligens rum. Overalt fremstår lejligheden med flotte og hvidmalede vægge samt de originale plankegulve. Den store stue vender mod gaden. Spisestuen er placeret centralt i lejligheden og herfra er der direkte udgang til den solrige altan. Dagligstuen er adskilt fra spisestuen med en smuk dør.