Beskrivelse
Skønt og flot vedligeholdt sommerhus lige til at overtage
Åbent hus med tilmeldingskrav 15/11 – klik på billede –
I det hyggelige, populære sommerhusområde, Bork Havn, ligger dette charmerende sommerhus. Her får du et nemt, overskueligt feriehus, som er nem at holde med en lille hyggelig have til. Huset fremstår i en særdeles pæn stand. Blandt andet kan næves at taget er skiftet i ca. 2020, hvor også husets terrasse samt stakit blev fornyet. Her er en grusbelagt indkørsel med plads til et par biler og på husets dejlige, sydvendte træterrasse kan man sidde ugenert. Desuden integreret udhus. Huset er tilmeldt udlejning igennem Dancenter.
Området udmærker sig ved dets storslåede natur og dyreliv samt de helt optimale muligheder for både wind- og kitesurfing. Via hjertestien langs Ringkøbing Fjord er der mulighed for at nyde en smuk aftentur og på den nordlige side af havnen er der en lille strand. Det tager kun 10 minutter køre til Vesterhavet og de brede sandstrande. Fahl Kro, Bork Vikingehavn samt Bork Legeland ligger blot en kort cykeltur væk. Hyttebyen byder på legepladser, boldbaner og jollehavn, hvorfra der kan sejles ud på fjorden.
Indenfor er huset indrettet med en god entré med garderobeplads. Herfra adgang til hyggeligt køkkenalrum med lyse lofter til kip i åben forbindelse til stuen. Køkkenet indeholder opvaskemaskine og har desuden en super hyggelige alkove med et par ekstra sovepladser. I stuen er der brændeovn og udgang til den delvist overdækkede terrasse. Pænt, lyst og klinkebelagt badeværelse med bruseniche, gulvvarme samt vaskemaskine. Endvidere to gode værelser hver med faste skabe og to sengepladser….