Beskrivelse
Indflytningsklar 4-værelses lejlighed
Velkommen til Borresøvej – et nyere område i Risskov, tæt på både lækker badestrand, Egå Engsø, Mollerup Skov, fantastisk natur og endvidere kun 150 meter fra indkøbsmuligheder. Området byder på grønne fællesarealer, gode parkeringsforhold, cykelkælder og legeplads. Endvidere i kort afstand til offentlig transport – herunder letbanen samt gode busforbindelser -, børneinstitutioner, motorvejsnettet og idrætsfaciliteter. Herudover er der cykelafstand til universitetet og alle midtbyens tilbud. Ejendommen fra 2017 byder på gode fælles faciliteter som elevator, depotrum og en stor fælles tagterrasse med en fantastisk udsigt over området. I træder ind i en flot og lys opgang med elevator direkte til hoveddøren. Indenfor i lejligheden fornemmer man straks det flotte lysindfald via de store vinduespartier.Den funktionelle planløsning byder på entré med skabsplads og adgang til det ene af lejlighedens i alt to badeværelser. Køkkenet er i hvide elementer med en praktisk bordplade, masser af skabsplads og alt i hårde hvidevarer. I åben forbindelse med køkkenet finder I stuen, der har udgang til lejlighedens ene altan, hvorfra der er en flot udsigt over området. Soveværelset har fransk altan og adgang til eget badeværelse. Yderligere er der to værelser, hvor der fra det ene er udgang til lejlighedens anden altan. Desuden er det værd at nævne, at der er gulvvarme i hele lejligheden samt ventilationsanlæg. Alt i alt en lejlighed, der er perfekt til både yngre og ældre samt som forældrekøb. Nysgerrig? Kontakt os allerede i dag for en fremvisning….