Beskrivelse
Hjørnelejlighed. Skønt lysindfald. Separat badeværelse.
Velkommen til Borups Allé 217A, 2. th. – denne skønne hjørnelejlighed med et fantastisk lysindfald er perfekt til dig, der ønsker at bo med Genforeningspladsen som nærmeste nabo, tæt på både Frederiksberg og Nørrebro og under 5 km fra Rådhuspladsen. Lejligheden rummer tre gode rum, separat badeværelse og stort køkken. Vi glæder os meget til at byde dig velkommen.
LEJLIGHED: Når du træder ind i lejligheden, mødes du af en rummelig entré med indbygget skab, som giver god opbevaringsplads til sko og overtøj. Til højre ligger den store stue, hvor der både er plads til et hyggeligt sofahjørne og et spisebord, hvor aftensmaden kan nydes. Stuen har desuden en fransk altan, hvor du kan nyde solen og den friske luft. Gennem de smukke franske døre fra stuen træder du ind i det ene værelse, som er lyst og oplagt som kontor, børneværelse eller hvad behovet måtte være. Fra entréen har du adgang til lejlighedens toilet, som er praktisk adskilt fra badeværelset.
For enden af entréen finder du lejlighedens køkken, som har flotte, lyse fronter og bordplade. Her er både vaskemaskine og god plads til opbevaring og til at udfolde sig med madlavningen. Fra køkkenet er der adgang til lejlighedens badeværelse, som er rummeligt og indrettet med hvide fliser, separat bruseniche med rainshower og vindue. Lejlighedens andet værelse er stort og har plads til både fritstående seng, klædeskab og eventuelt skrivebord. Hele lejligheden har højt til loftet og et flot lysindfald gennem de sprossede vinduer.
EJENDOM: Borups Allé 217A, 2. th. er en del af en solid og veldrevet ejerforening bestående af 128 beboelseslejligheder. Ejendommen er opført i 1928 med murstensfacade og tegltag. Foreningen har fået ordnet fortovet mod Borups Allé samt udskiftet fjernvarmeanlægget. Til lejligheden hører et kælderrum, og man har mulighed for både at udleje lejligheden og holde husdyr, så længe det ikke er til gene for de øvrige beboere. Man deler en dejlig gård, og nærmeste nabo er Genforeningspladsen.
OMRÅDE: Borups Allé 217A, 2. th. har Genforeningspladsen som nærmeste nabo, et stort rekreativt område med fodboldbaner, løbestier, tennis- og padelbaner samt skovområde og legeplads. Fra lejligheden er der desuden gåafstand til Grøndalscentret, hvor man kan dyrke alverdens sportsgrene. Lejligheden ligger tæt på både Frederiksberg og Nordvests pulserende byliv med mange indkøbsmuligheder, spisesteder og shopping. Derudover er der kun 5 km på cykel til Rådhuspladsen, hvor du kan nyde alle hovedstadens muligheder. Lejligheden ligger desuden kun 900 meter fra Fuglebakken S-togsstation, og du finder flere busforbindelser på Borups Allé.


