Beskrivelse
Stor villa i idylliske omgivelser og med roen i højsædet
Der er godt bolignyt til jer, der vil have oceaner af plads både inde og ude, og som vægter en fredelig, naturskøn placering højt. Det er nemlig præcis, hvad I finder på Bøttekildevej 4 i form af denne ejendom, der breder sig over hele 249 kvm. Hertil kommer en stald, sådan som det bør være, når man bor på landet. Velkommen til.I får bopæl i Næstelsø, hvor roen råder, og øjet får lov at vandre langt over de åbne naturarealer. I skal samtidig ikke gå og bekymre jer om afstanden til hverdagens behov, for det gode ved netop denne beliggenhed er, at der er under fem kilometer til det meste. Det være sig både indkøbsmuligheder, daginstitution og skole, som I alt sammen finder i Mogenstrup. Køreturen ind til centrum af Næstved tilbagelægges desuden på cirka et kvarter.Tilbage på matriklen skal I nu inden døre og se, hvordan boligen i halvandet plan er indrettet. I starter i stueplanet, hvor I lander i en rigtig stor entré, og så er stilen ligesom lagt, for som I kommer forbi køkken-alrummet og stuen er det netop rummeligheden, som tager kegler.Planløsningen er gennemtænkt, og I får således et badeværelse på begge etager. Ligesom det også bliver lækkert med adskilte soveafsnit, da ét af i alt fire værelser ligger i stueplanet, og resten er allokeret til førstesalen, hvor endnu et dejligt opholdsrum også er at finde. Som det sidste indenfor skal I forbi tekøkkenet og bryggerset, der er en gave til livet på landet.Ude i den hyggelige have har I ofte besøg af områdets dyreliv til underholdning for store og små. Grunden er anlagt med flere herlige terrasser, gårdsplads og flade græsarealer med plads til alt, hvad hjertet begærer….