Beskrivelse
Indflytningsklar familiebolig i grønne Hvissinge Har I lyst til at flytte ind i et velholdt rækkehushus fra 2012 i et børnevenligt kvarter med skole og institution tæt på? Her er pladsen optimalt udnyttet overalt – og med Vestskoven lige om hjørnet, er der ikke langt til det grønne, hvad enten det er løbeskoene, barnevognen eller hunden, der skal ud. Derudover har I rideskole i nærheden, ligesom der pt. bygges nyt supermarked i nærområdet. Dertil kommer at Glostrup byder på mange indkøbsmuligheder og spisesteder – samt nem transport ud og ind ad byen uanset om turen er med bus, tog eller bil.Udenfor mødes I af forhaven, der er indrettet som en hyggelig, delvist overdækket gårdhave med skur og plads til en spisekrog. Herfra går turen ind gennem entreen med skabe til overtøjet og trappe til 1. sal. Den store stue ligger i åben forbindelse med køkkenet, hvilket giver jer et naturligt samlingspunkt for hele familien og god plads til at have gæster. Her er flere døre ud til terrassen – og med vestvendte vinduer, vil I have glæde af lyset det meste af dagen. Køkkenet er lækkert indrettet med en smuk marmorbordplade og en halvø med siddeplads, der kan bruges til morgenmad, lektielæsning eller kaffepause. Derudover er her et amerikanerkøle- og fryseskab, ovn i en god arbejdshøjde og kalkfrit vand pga. BWT-anlægget, der er installeret i huset. Ved siden af køkkenet ligger der et praktisk bryggers med vaskemaskine, håndvask og god skabsplads, ligesom der er et flot badeværelse i stueetagen.1.sal er indrettet med tre gode værelser med skabe og en stor repos til f.eks. hjemmekontor eller hyggekrog, samt endnu et badeværelse med bruseniche og indbygget skab. Dertil kommer et tørt loftsrum i hele husets bredde, der giver masser af opbevaringsplads.Solrig baghave med stor terrasse og elektrisk markise.Drømmer du om et nyt hjem og har en bolig der skal sælges? Kontakt os på 4343 4351 eller 2600@nybolig.dk – vi er lokalkendte, faglig kompetente, og leverer resultater HVER gang.Se flere boliger fra Nybolig Glostrup & Brøndby herFølg ejendomsmægler Nybolig Glostrup & Brøndby på Facebook…