Beskrivelse
Fin begynderbolig med stor grund i Haslev
Er I på udkig efter jeres første hjem? Så skal I se nærmere på denne hyggelige villa på Bråbyvej 55 i Haslev. Her får I halvandet plan, hvor stueplanet rummer to værelser, et badeværelse, et bryggers, et stort køkken og en stue, mens førstesalen byder ind med et værelse og endnu en stue. Dertil er der en skøn have, og beliggenheden er ganske god, for I får kort afstand til hverdagens gøremål.Fra adressen kan I glæde jer over gåafstanden til skole, dagtilbud og busstoppestedet. Indkøsbmuligheder er inden for halvanden kilometer, og på cykel er det ingen sag at komme til Haslev bymidte, hvor der venter et bredt udvalg af butikker og spisesteder. Udefra præsenterer ejendommen sig nydeligt med den lysegrå facade og den tilbagetrukkede placering på grunden. I træder indenfor i stueplanet via entréen, der til højre leder jer til de to værelser, som begge har en rigtig fin størrelse. I modsatte retning kommer I forbi badeværelset, som har muret bruseniche og lyse fliser på gulvet. I køkkenet er der rigelig med plads bag de lyse fronter og godt med albuerum til samvær og madlavning, og videre til stuen oplever I et indbydende rum, som inviterer til nærvær og afslapning. Lyset strømmer behageligt ind fra syd, og stueplanet afrundes af bryggerset. Førstesalen er veldisponeret, og det er oplagt at indrette forældresoveværelset heroppe, hvor stuen kan arrangeres med bløde møbler og en hjemmearbejdsplads.I haven får I rig mulighed for at nyde solens stråler, og det meste af grunden består af en vedligeholdelseslet græsplæne. På fliseterrassen, som afskærmes pænt af en hæk, kan havemøblerne og grillen let placeres….