Beskrivelse
Nydelig villa på lukket vej nær Tårnby Torv
På Brændekildevej 11 midt i Tårnby finder I denne flotte villa fra 1950. I stueplan er der et værelse og et opholdsmiljø med køkken-alrum og stue i åben forbindelse, mens førstesalen byder ind med to værelser og et badeværelse. Hertil afrunder den pæne kælder med endnu et badeværelse, et viktualierum og to meget anvendelige disponible rum. Grunden er på 660 kvm, og her får I blandt andet en hævet, syd/vestvendt terrasse og en carport med et skur i forlængelse. I bosætter jer på en blind vej, hvorfra der er gåafstand til både skole, dagtilbud og indkøbsmuligheder på Tårnby Torv, mens også Tårnby Station kan nås til fods. Derudover er I tæt på Fields,Tårnby Stadion og Travbaneparken. Villaen præsenterer sig flot og velholdt. I 2014 blev huset hulmursisoleret, mens facaden blev filtset i 2017, hvor der også blev opsat zinktagrender. I træder indenfor via entréen, hvor der er et garderobeskab, og på højre hånd har I husets første værelse. Ret fremme kommer I til stuen, der ligger i åben forbindelse med køkken-alrummet, og overalt i opholdsmiljøet oplever I en indbydende stemning takket være det gavmilde lysindfald og de pæne gulve. Mod syd er der udgang til den hævede terrasse, hvilket skaber en god harmoni mellem ude og inde. Førstesalens to værelser har begge indretningsvenlige størrelser og indbyggede skabe, og badeværelset er udført med blå fliser og et muret badekar. I kælderen får I 65 gode kvm, der har mange anvendelsesmuligheder, og på badeværelset er der endda plads til at installere en vaskesøjle. Haven vender perfekt mod syd og vest, så I får glæde af solens stråler det meste af dagen. På den hævede træterrasse er der fin plads til havemøblerne, og græsplænen inddeles pænt i flere zoner af flisestierne, der fører til skuret og baghaven, hvor der står et udhus….