Beskrivelse
Familievilla i skønne Glattrup – Husk vi fremviser alle ugens dage; efter aftale.
Åbent hus med tilmeldingskrav 6/6 – klik på billede –
Dejlig og særdeles velholdt villa beliggende i attraktivt og nyere kvarter i Glattrup på Bragesvej, tæt ved indkøbsmuligheder og i øvrigt med sikre stisystemer til butikscenter, skole, byen og naturen i øvrigt.
Bydelen Glattrup er under stadig udbygning og består fortrinsvis af en god blanding af midtvejs- og unge familier og med gode børneforhold i området med bl.a. børnehave, dagplejer samt flere legepladser.
Grunden er på 780 m² og udlagt med flot velplejet haveanlæg med græsplæne, bede og hække i skel, dejlig solterrasse samt flot flisebelagt indkørsel til garage.
Boligen er opført i 1998 i rødbrune blødstrøgne sten og tækket med rød teglsten. Ejendommen er monteret med plastvinduer og døre overalt og opvarmes med fjernvarme, som er tilsluttet gulvvarme i alle rum undtagen værelserne. Ejendommen er særdeles velisoleret med 250 mm på loft, 150 mm i gulv, 125 mm i hulmur. Under husets tag er der 43 m² garage med dejlig isoleret redskabsrum. Et velvedligeholdt hus, som er umiddelbar indflytningsklar.
Indretning: indeholder entre/fordelingsgang med adgang til separat bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler, bordarrangement med vask nedfældet i bord samt faste skabe. Endvidere er der fra fordelingsgangen adgang til to store værelser med nem adgang til badeværelse/gæstetoilet med bruseniche. Endelig er der adgang til dejligt stort køkken/alrum med klinkegulv og lyst u-køkken med alt i morderne hårde hvidevarer. Alrummet er med direkte udgang til aftenterrasse og forbindelse via franske døre til dejlig opholdsstue med store vinduespartier mod syd. Fra alrummet er der endvidere adgang til ekstra værelse, soveværelse med skabsvæg samt adgang til badeværelse.
Et absolut godt hus i særdeles eftertragtet kvarter, som vi gerne fremviser….