Beskrivelse
Bragesvej 47, Fantastisk villa, 4873 Væggerløse
I SÆRDELES SKØNNE OMGIVELSER, OG MED UDSIGT TIL ÅBNE MARKER IMOD NORD, FINDER DU DENNE FANTASTISK SMUKKE OG UNIKKE VILLA – ET SÆRDELES FLOT BJÆLKEHUS, OPFØRT I 2008 PÅ 1.139 KVM STOR OG FLOT ANLAGT GRUND I NYERE UDSTYKNING – KAN OM ØNSKET ERHVERVES SOM FLEXBOLIG.
Villaen fremtræder i utrolig præsentabel og indflytningsklar stand overalt, og rummer hele 260 kvm beboelse samt integreret dobbeltgarage med 2 automatiske porte på ialt 50 kvm samt fritliggende udhus på 9 kvm og flere skønne overdækkede terrasser.
Villaen ligger utroligt dejligt, for enden af en lukket og blind villavej, på særdeles flot grund, med god bred flisebelagt indkørsel og forhave omgivet af hæk og læhegn, og vestvendt baghav, anlagt med græsplæne, flotte buede højbede / terrasser og nydelig beplantnng, alt lukket med ligusterhæk. Endvidere kan du nyde udsigten, eftermiddags- og aftensolen samt naturen fra den højt hævede terrasse på 1. salen.
Fra villaen er der ca. 4 km til Marielyst med Danmarks bedste badestrand, mange spisesteder mv, og kun 5 min på cykel til skole, idrætshal, boldbaner samt daglig brugs m.m., og ca 10 km til Nykøbing F.
Villaen er ubeskrivelig lækker og oser af hygge overalt. Her er anvendt gode materialer, og villaen fremtræder med hvide vægge og lofter overalt samt med spændende kombination af væg med fliser i stue og flotte flisegulve i stueplan – en flot kontrast der passer rigtig godt til huset, som har mange flotte detaljer. På 1 salen er der trægulve. Endvidere indbygget centralstøvsuger.
Boligen indeholder: Stor flot entré / hall med flot trappe til 1 salen, og med pænt gæstetoilet under trappen med håndvask. Kontor/værelse. Grovkøkken/bryggers med støbt vask i bordplade, kogeplade, god skabsplads med installation til vaskemaskine/tørretumbler samt udgang til delvis overdækket indgangsparti og indkørsel. Fantakstisk lækkert spisekøkken med hvide elementer, flotte bordplader og alle hårde hvidevarer fra Siemens, bl.a. integreret kaffemaskine samt flere indbygningsovne m.m.. Køkkenet har den skønneste karnap med enestående lysindfald og 2 udgange til det haven, den ene til den skønne overdækkede terrasse. Fra køkkenet dobbeltdør med glas til opholdsstuen med 3 udgange til haven, og fra stuen endvidere adgang til det enormt store og lækre soveværelse med karnap, store indbyggede skabe fra gulv til loft mv. Herfra direkte adgang til luksiøst badeværelse med spabad, stort muret brusekabine med glaslåge, sauna, toilet m.m..
1 salen rummer, stor møblerbar repos / alrum med udgang til den store balkon / altan med skønneste udsigt over markerne og kig til haven. Hele 4 gode værelser, heraf de 3 med indbyggede skabe og kviste samt skøn udsigt. Dejligt badeværelse med toilet, håndvaskearrangment og badekar.
Uanset hvor du er i villaen er der dejligt lyst og rummeligt.
Derudover stor integreret klinkebelagt garage med 2 hejseporte, hvorfra du kan gå tørskoet direkte til beboelsen.
Villaen er topisoleret og opvarmes med fjernvarme (gulvvarme i stueplan). Solceller til brugsvand.
Årligt forbrug ifølge flot “B” Energimærke skønnes til ca kr. 15.969,-, grundet god isolering og pæne plast termovinduer- og døre.
Haven er utroligt velpasset og har mange flotte plantebede, men nem at holde og meget udlagt med græs, foruden de hyggelige terrasser.
EN UBESKRIVELIG LÆKKER VILLA, HVOR DER ER KRÆSET FOR DETALJERNE – OG SOM ABSOLUT SKAL OPLEVES !…