Beskrivelse
På Brahesborgvænget 3 i Assens finder I denne spændende etplansvilla fra 1967 på 160 kvm. Her kan I skabe jeres drømmehjem, eller sætte huset i stand og leje det ud. Her er mange muligheder, og planløsningen fordeler sig over fire værelser, et badeværelse, et toilet, et bryggers, et køkken og en vinkelstue samt et rum med egen udgang. Hertil har I en grund på 1.000 kvm samt en garagebygning. I bosætter jer i et hyggeligt kvarter på en blind vej, hvor I oplever en dejlig ro. Bussen kører cirka 400 meter fra hoveddøren, og inden for gåafstand finder I også dagligvarebutikker. Der er omtrent halvanden kilometer til den charmerende bymidte og det hyggelige havnemiljø. Gulstenshuset præsenterer sig pænt med rødt tag og hvide vinduesrammer. I træder indenfor via entréen, der ret fremme leder jer til de første to værelser og badeværelset, der har badekar og bruseniche. De sidste to værelser tilgås via en gang fra bryggerset, hvorfra der er adgang til toilettet. Køkkenet er funktionelt udnyttet med masser af opbevaringsplads, og i stuen strømmer solen ind fra syd. I stuen skal I også bemærke brændeovnen og de fletmønstrede gulve. De sidste rum har mange muligheder, og det er oplagt at gøre det til endnu et værelse, et walk-in-closet eller et kontor. Grunden er primært anlagt som græsplæne, så den er let at vedligeholde. Fra stuen er der udgang til en sydvendt terrasse, hvor solen kan nydes hele dagen.Lyder det som noget for jer? Så kontakt os allerede i dag for at høre mere….