Brammingegade 8 2-tv, 2100 København Ø

2100 brammingegade 8 2 tv 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

God 2 værelses lejlighed med stor østvendt altan

Åbent hus med tilmeldingskrav 25/8 – klik på billede –

Lejligheden er indrettet med stor entré med god opbevaringsplads, hvorfra der er adgang til soveværelse og stue. Soveværelset ligger ugeneret mod den stille gade. Sælger har indrettet sig med en smart opbevaringsløsning, så man har masser af skabsplads. Derudover er der god plads til stor dobbeltseng og kontorplads. Stor opholdsstue med et godt indhak, som er ideelt til en spisekrog eller til sofakrog som sælger har valgt at indrette sig med. Alternativt kan der indrettes en lille soveværelses-niche, så du får 2 store stuer samt et lille soveværelse. Flot hvidt køkken med mulighed for lille spiseplads med udsigt til den hyggelige gård. Her er der ligeledes meget opbevaringsplads og man har både vaskemaskine og opvaskemaskine. Fra køkkenet har man adgang til lejlighedens skønne østvendte altan. Flisebadeværelse med vindue samt separat bruseplads.

Beliggenhed: Helt centralt på indre Østerbro i en stille parallelgade til Østerbrogade. Med Bopa- og Gunnar Nu Hansens Plads lige om hjørnet bor du i hjertet af indre Østerbro og i gåafstand til Søerne, svømmehal, ny Metro, Fælledparken og Ndr. Frihavnsgade samt tæt ved kvarterets mange butikker og caféer. Cykelafstand til de fleste Københavnske studiesteder samt til en svømmetur i havnebadet i Nordhavn.

Ejendommen: Hovedejendommen er gennemgående renoveret, så den i dag fremstår i markant bedre stand end de fleste andre sammenlignelige ejendomme på Østerbro. Bl.a. er følgende lavet: Renovering af for- og bagfacade, fugtsikring, kloak, gård, termovinduer, relining af faldstammer samt opgang. Pt. er foreningen i gang med udskiftning af tag, stilladset bliver ca. taget ned i uge 39. Ejendommen har en flot energimærke-klassifikation værdi C. Brugsret til cykelkæder, dørtelefon og det hyggelige gårdanlæg. Lejligheden har ligeledes brugsret til både kælder og loftrum. En nydelig, klassisk Østerbrolejlighed fyldt med atmosfære og med en af de bedst mulige beliggenheder….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Brammingegade 8 2-tv, 2100 København Ø4.145.000 kr.65.794 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.658 kr/mdrEjerlejlighedEnergimærke: CStørrelse: 63 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 2Opført i: 1905

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x