Brandsbjergvej 32, 2600 Glostrup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

VILLA – Lækker istandsat villa med fuld, brugbar kælder

Lækkert istandsat villa med fuld, brugbar kælder – interesse for fjernvarme tilkendegivet og forventes installeret i 2024 I et børnevenligt, lukket villakvarter, beliggende midt mellem hyggelige haveforeninger, flere populære og sjove legepladser, skøn natur i Ejby Mose, skole og daginstitutioner og desuden få minutters kørsel fra både Nordre Ringvej med kommende Letbane og Frederikssundsmotorvejen, udbydes nu denne lækre og fuldkommen indflytningsklar villa. Her får I trygge rammer om hverdagen, hvor skolebørnene, via områdets udbredte stisystemer, selv kan gå eller cykle direkte til skole og til eventuelle fritidsaktiviteter i Ejbyhallen. Her glider hverdagen nemt i fredelige omgivelser, hvor mulighederne for sjove oplevelser i nærområdet tilbyder sig for alle medlemmer af familien. Pladsen indenfor på Brandsbjergvej 32 fordeler sig over stueplan og en istandsat og brugbar kælder. Villaen er opført i 1978, men fremstår i dag som en opdateret, istandsat og super lækker bolig i tråd med tidens standard. I stueplan finder I tre gode værelser, en stor, lys entré med plads til sko og overtøj, to af husets i alt tre badeværelser samt et kæmpestort, smukt indrettet køkken-alrum. I kælderen, som fremstår absolut brugbar, inviterer de mange ekstra etagemeter på boligens største badeværelse, dette indrettet med badekar og vaskefaciliteter, et praktisk og rummeligt værksted samt fire disponible rum. Under istandsættelsen har fokus været på at skabe en både funktionelt og æstetisk appellerende bolig i et smagfuldt udtryk, hvor kontraster skaber karakter i rummene og hvor de enkle indretningsløsninger skaber et eksklusivt udtryk – og det er lykkedes. Det skønne Invita køkken er stilrent indrettet med integrerede hvidevarer og mørke elementer i det ellers lyse rum og på husets badeværelser er der valgt kvalitetsfliser, hængetoiletter og moderne vaskemøbler. Til huset hører en både nem, hyggelig og solrig have. Med to udgange fra det store alrum er der etableret en solrig, sydvestvendt terrasse i den vestvendte baghave. Her er desuden en dejlig plæne med plads til leg og sjov samt gode muligheder for at udleve havedrømmene. Foran huset der opført en stor, flot carport og vi må heller ikke glemme den skønne og meget store garage, der er ideel til bilen, hobbyværksted eller lign.Kontakt Boligmatch allerede i dag og book en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Brandsbjergvej 32 , 2600 Glostrup5.498.000 kr.26.168 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.966 kr/mdrVillaEnergimærke: EStørrelse: 167 ㎡Grund: 800 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1978