Beskrivelse
TOTALRENOVERET HUS PÅ SKØN BELIGGENHED
Hvis det er det familievenlige, vedligeholdte hjem på den stille villavej tæt på både hovedstaden og på grønne områder, så er dette huset for jer!Den skønne villa på hele 171 kvadratmeter giver jer som familie masser af plads og attraktive afdelinger. I får blandt andet fornøjelsen af to velholdte badeværelse, så I slipper for at stå i kø på de travle morgener. Her får I nemlig syv værelser, hvor anvendelsesmulighederne er mange i forhold til at benytte dem som soveværelser, kontor, walk-in-garderobe eller noget helt fjerde. Det istandsatte hjem byder desuden på et moderne køkken i hvide elementer med mørk bordplade, og i forlængelse af samtalekøkkenet har I et dejligt, rummeligt alrum med spiseplads, brændeovn og direkte udgang til terrassen. Gennem den franske dobbeltdør har I den hyggelige stue med vinduer i begge ender af rummet, og så byder kvadratmeterne på et praktisk bryggers med egen indgang, en entré, en gang og to disponible rum.Ejendommen er opført i 1970, og her på adressen er det ikke kun indenfor, at hele familien kan boltre sig. Grunden består blandt andet af en dejlig, privat have med en fremragende træterrasse samt en mindre stenterrasse ved den fine beplantning. Derudover får I to skure og en lang indkørsel.Hjemmet ligger i familievenlige og blomstrende Skovlunde mellem Herlev og Ballerup, og her kommer I til at bo på en stille villavej i et større og hyggeligt villakvarter, hvor børnene nemt og trygt kan færdes. I har alt inden for kort rækkevidde, og det gælder for eksempel dagligvareindkøb, skoler, institutioner og gymnasier. I kan desuden nemt stige på bussen, der er til at finde i kvarteret, og S-toget på Skovlunde St. tager jer hurtigt ind mod København eller vestpå mod Frederikssund. I befinder jer I gåafstand til større grønne områder i sydlig og vestlig retning, og så kan I også nyde Skovlunde Bypark. Motorvejen er lige til at fange, og shoppingmuligheder har I tæt på i form af BIG Shopping Center, Herlev Bymidte og det kommende center i Skovlunde. Derudover er I ikke langt fra sportsfaciliteter af alle slags.Vi ses!…