Beskrivelse
ÆLDRE LANDEJENDOM MED 3,7 HA JORD
Den perfekte ejendom til familien, som drømmer om at sætte sit eget præg på boligen og samtidig ønsker at have heste- eller anden dyrehold.
Ejendommen er beliggende på kanten af den hyggelige landsby Bjernede mellem Sorø og Ringsted. Der er skolebus til Sorø og optimale ridemuligheder i bl.a. Bjernede Storskov, som ligger godt 2 km fra ejendommen. Ridetegn indløses hos Stiftelsen Sorø Akademi.
Det samlede jordareal udgør 3,7 ha. De 3 ha er pt. bortforpagtet som landbrugsjord og er til købers disposition efter høst. Resten af jorden er udlagt til have, som ligger rundt om beboelsen og bygningerne. Der er endvidere en stor remise på landbrugsarealet. Jagtretten er til købers disposition med det samme. Der er mulighed for at frasælge en del af jorden.
Bygningssættet fremtræder generelt i gammel stand og består af beboelsen, to længer med bl.a. tidligere staldfaciliteter, fyrrum og garage. Beboelsen opvarmes ved oliefyr, som kan suppleres med brændeovn.
Boligen fremtræder i ældre stand og istandsættelse må påregnes. Indeholder: Entré. Stor opholdsstue. Køkken. Viktualierum. Badeværelse. Soveværelse. To værelser.
En skønt beliggende landejendom med mange anvendelsesmuligheder og mulighed for at sætte sit eget præg.
Sorø er kendt for sine naturskønne omgivelser med mange søer og skove. Sorø har en central beliggenhed på Sjælland. God infrastruktur med bl.a. motorvejsforbindelse til København og Fyn/Jylland samt tog hver ½ time til såvel København som Fyn/Jylland. Byen byder på alle indkøbsmuligheder, Akademihaven, gymnasium, både privat og offentlige folkeskoler. Hertil kommer kulturaktiviteter i form af biograf, kulturcafé, muséer m.v. Sorø Golfklub og det naturskønne område ved Tystrup Sø og Susåen ligger lige syd fra Sorø….