Bredager Mark 1, 4600 Køge

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Kvalitetsbevidst etplansvilla mellem by og land

Drømmer I om mange kvadratmeter og højt til loftet? Er kvalitet og klimavenlighed en prioritet? Og kan I se jer selv i landlige omgivelser med blot 20 minutter til København? Så læs med her!På Bredager Mark 1 i udkanten af Køge venter denne flotte, moderne etplansvilla. Udefra tager villaen sig flot ud med rødbrune mursten, sort tegltag og dobbelt carport med udkørsel direkte ud til vejen. Huset er opført i 2018 med æstetik og kvalitet for øje, hvorfor det er nemt at fortabe sig i alle de flotte detaljer: Blandt andet er tagrejsningen på udhuset den samme som på hovedhuset for det lækre æstetiske udtryk, mens det helt nyopførte orangeri står solidt med muret sokkel og støbt gulv, så de lange aftener kan nydes med kig til stjernehimlen.Kvaliteten fortsætter indenfor, hvor planløsningen strækker sig over hele 217 kvadratmeter fordelt på fire værelser, to brusebadeværelser, et rummeligt bryggers med plads til alt det praktiske samt et 60 kvadratmeter stort køkken-alrum, der støder op til en 30 kvadratmeter stor stue. Køkken-alrummet er husets kerne og står knivskarpt med en imponerende loftshøjde, ovenlysvindue samt strømlinede elementer og integrerede hvidevarer, heriblandt ovn i arbejdshøjde for den optimale madlavningsoplevelse. Herfra har I også udgang til haven gennem de store glasdøre, der rigtigt lader inde og ude smelte sammen. Kvalitetsbevidstheden går igen i hele villaen, der er komplet med akustiklofter og -gulve, mens hele huset også er forsynet med gulvvarme.Materialerne inde og ude er nøje udvalgte for den vedligeholdelsesvenlige oplevelse: Der er intet træværk udvendigt, og for den nemme rengøring indenfor er der installeret et blødgøringsanlæg. Samtidig sikrer solcellerne og varmepumpen økonomisk ansvar såvel som klimaansvar.Huset er beliggende på en 1.203 kvadratmeter stor grund, der byder på både udhus og redskabsskur, foruden have og det flotte orangeri. I får i alt fire udgange til den sydvendte have, der består af en stor stenterrasse, hvoraf en del er overdækket, samt en græsplæne stor nok til at opsætte både trampolin og gyngestativ. Havens gode størrelse gør det altså muligt at indrette denne til både leg og hygge, mens den optimale syvendte placering sikrer, at I fanger solstrålerne hele dagen.Beliggende i udkanten af Køge får I med denne adresse et godt naboskab, der byder på sammenhold og Nabohjælp. Det er ikke længe siden, at området blot var en landsby, og I får derfor glæden af et nærområde i udvikling, samtidig med at den landlige idyl fortsat kan mærkes. I Køge finder I alt, hvad I skal bruge i form af indkøb og daglige gøremål, mens byen har op til flere skoler og daginstitutioner. Beliggenheden er også ideel for jer, der pendler, da motorvejen kan fanges på under fem minutter, og toget fører jer til København på blot 20 minutter.Velkommen til!Går du i salgstanker, er du meget velkommen til at kontakte os for en aftale om en uforpligtende salgsvurdering….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Bredager Mark 1 , 4600 Køge6.695.000 kr.28.703 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.069 kr/mdrVillaEnergimærke: A2015Størrelse: 217 ㎡Grund: 1203 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 2018