Beskrivelse
Nyere renoveret og indflytningsklar ejendom tæt beliggende til Hedensted.
Åbent hus med tilmeldingskrav 7/5 – klik på billede –
Kunne du tænke dig at bo med markerne som nærmeste nabo – og samtidig være i besiddelse af en grund, hvor det er muligt at have dyrehold – så kig lige hus og grund her. Ejendommen er beliggende under 10 minutter kørsel til Hedensted med alle faciliteter samt motorvej E45 i begge retninger.
Den store grund på 14.620 kvm. giver flere forskellige anvendelsesmuligheder. Her har du mulighed for at have mindre dyrehold, crossbane eller andre formål – du får albuerum, højt til himlen og rolige omgivelser.
Huset fremstår rigtig flot renoveret såvel indvendig som udvendig og fremtræder i særdeles lyst i indflytningsklar stand. Ejendommen har i samme omgang gennemgået en større energioptimering, som resulterer i et rigtig flot energimærke A2010 – sjældent set for en ejendom fra år 1900.
INDRETNING: Entre/fordelingsgang med klinker på gulvet og god plads til overtøj – i gangarealet er der ligeledes installeret vaskemaskine og tørretumbler. Soveværelse med indbygget skabe, samt 2 børneværelser. Rigtig fint badeværelse med gulvvarme, brusekabine, toilet samt håndvask. Køkkenet er lyst med hvide grebsfrie fronter med lækre hvidevarer og dertilhørende viktualierum. Lækker stor vinkelstue med gode indretningsmuligheder.
En skøn villa til dem som ønsker at bo uden naboer på den anden side af hækken, uden at være langt væk fra dagligdagens nødvendigheder….