Bredebovej 23, 2800 Kongens Lyngby

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Det er en 2Ver med langtidsholdbare – ja, vel nærmest evigt gyldige kvaliteter, der knytter sig til denne lejlighed i Brede. Boligen er velindrettet, har en stor altan og ligger let tilgængelig i stueetagen. Det vil også sige med nem adgang til de usædvanligt mange fælles faciliteter, herunder parkering, i Mølleåparken, som lejligheden er en del af. Som navnet antyder, er Mølleåparken tæt knyttet til naturen, der omgiver den populære bebyggelse til flere sider. Fra lejligheden er der få skridt til ådalen og stier, som fører vidt omkring i skovene langs Mølleåen, der snor sig gennem de smukke og evigt fredede landskaber Lejlighedens entré har skabsplads og fordeler i første omgang til badeværelset, der er indrettet med badekar. Lige frem går turen ind i stuen, der er placeret centralt i hjemmet, og som tegner sig for en god del af boligens kvadratmeter. Opholdsrummet kan uden problemer møbleres med spisebord, sofahjørne, hyggekrog og eventuelt en lille kontorplads. Til den ene side af stuen har man et vinkelformet køkken, hvor der er mulighed for en lille spiseplads i skæret fra vinduets lysindtag. Til den anden side ligger lejlighedens soveværelse, der er et regulært rum – langt fra kørende trafik og perfekt til nattens drømme.Stuens glasdør giver adgang til altanen, der holder en herlig længde på knap 12 meter. Altanen er overdækket og orienteret mod eftermiddags- og aftensolen fra vest. På altanen sidder man på første række til et af Mølleåparkens fælles områder, der her er udlagt med terrasse og græsplæne. Mølleåparken er opført i de glade 60er og tænkt som en bebyggelse med et højt serviceniveau, og sådan er det blevet. Beboerne disponerer blandt andet over vaskeri, hobbyrum, motionsrum, sauna, tennisbane og grønne områder. Vejnettet, der forbinder ejendommene, er lukket, og Mølleåparken er en bebyggelse, hvor man sjældent møder andre end beboerne. Som nævnt har beboerne derudover gode p-forhold.Lige om hjørnet ligger Brede Torv med indkøb, mens Holte, Virum og især Lyngby er oplagte valg til shopping og caféliv. Fra nærliggende Brede Station kører lokaltoget til Lyngby på fem minutter, mens cykelturen gennem den smukke natur tager 10 minutter.Kontakt Nybolig for en fremvisning.Mads & Stig Fordi vi er født og opvokset her…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Bredebovej 23, 2800 Kongens Lyngby2.345.000 kr.36.641 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.982 kr/mdrEjerlejlighedEnergimærke: CStørrelse: 64 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 2Opført i: 1969