Beskrivelse
Skønt rækkehus i virkelig smukke omgivelser
Dette charmerende rækkehus er ideel for jer, der søger fred og idyl med en betagende udsigt over markerne. Her bliver I de nye ejere af halvdelen af et dejligt dobbelthus, der ligger I skønne og meget rolige omgivelser. Rækkehuset er særdeles velindrettet og vil være perfekt egnet til en mindre familie eller et ægtepar, hvor børnene er flyttet hjemmefra.Huset fremstår hele vejen igennem lyst og indbydende. Indretningen byder på en lys og smuk entré, der leder jer direkte ind i den rummelige stue, der er lys og let at indrette og har en hyggelig brændeovn, der spreder varme og hygge. Rækkehuset indeholder desuden to gode værelser samt et flot, lyst og moderne køkken med rigelig skabsplads. Der er også et pænt badeværelse med brusekabine samt et flot og præsentabelt bryggers med separat indgang.Fra stuen er der udgang til haven, der er stor, smuk og sydvendt og vil give jer mange dejlig solskinstimer sammen med venner og familie. Udenfor finder I også et dejligt orangeri, hvor I kan sidde ude en stor del af året og hygge med en god kop kaffe.Området er rigtig skønt og roligt og der er mange flotte naturoplevelser lige i nærheden. Under 5 minutters gang fra boligen finder I Sonnerup Skov, hvor I kan gå mange ture sammen og komme hele vejen ud til Danmarks største sø, Arresø. Hvis I har små børn, kan I glæde jer over, at I har en naturbørnehave lige i nærheden. Indkøbsmuligheder finder I i den nærliggende historiske by Frederiksværk, der også byder på kulturhus, biograf, en hyggelig gågade og et skønt miljø omkring kanalen, der løber igennem byen og forbinder Arresø med Roskilde Fjord.Vil du læse mere om mulighederne i vores kommune, så klik på nedenstående links.Oplev Halsnæs klik her & Vi elsker Halsnæs klik her…