Beskrivelse
Velbeliggende og pæn andelsbolig
Central beliggenhed med kort afstand til indkøbsmuligheder, apotek, lægehus, busstop m.m. Boligen er på 106 kvm. og opført i røde sten med tegltag og isat termovinduer. Herudover carport på 23 kvm. hvoraf 7 kvm. er integreret redskabsrum. Bag boligen er der en dejlig lukket overdækket terrasse med adgang til haven, som er anlagt så den er nem at passe.
En virkelig dejlig andelsbolig med køkken/stue ud i et, samt 2 store værelser. Klinkegulv i forgang, badeværelse samt bryggers, med varme. HTH køkken med lyse elementer og bryggers som er godt med skabe og håndvask. Isat skydedør til forgang. Køkken ligger i åben forbindelse til dejlig lys stue, som er med flot massiv parketgulv og har udgang til terrasse. Fra forgang til stue er der flot fransk glasdør og fra stue, til det ene store værelse er der også flotte franske glasdøre. Som nævnt er der ialt 2 store værelser, det ene med stor skabsvæg, samt pålagt parketgulv – herfra direkte adgang til badeværelse fra soveværelse. Badeværelse er med klinkegulv med varme og skabsarrangement i HTH samt bruseniche. Hele andelsboligen er nymalet og trægulvene er slebet samt ny lakeret i 2022.
Et godt køb for den enlige eller ægteparret der ønsker en nem måde at bo på og en central beliggenhed. Køber af denne andelsbolig hæfter alene med sit indskud for forpligtelser vedrørende foreningen. Dog hæfter andelshaveren personligt og pro rata efter sin andel i formuen for de lån der er optaget i kreditforeningen. Nærværende andel er ikke ombygget siden opførelsen.
Man må gerne ha´ et mindre dyr jf. foreningens husorden.
Køkken er monteret med Voss indbygningsovn, Voss emhætte, Voss keramisk komfur samt Gram køleskab. Voss keramisk komfur tilhører ABF.
Som andelshaver er man pligtig at foretage al vedligeholdelse indvendig, bortset fra centralvarmeanlæg og fælles forsynings- og afløbsledninger og bortset fra udskiftning af vinduer og døre. Man har derfor vedligeholdelsespligten på tilbehør til boligen herunder slid og ælde. Dvs. på hårde hvide varer. Se vedtægter § 9….