Beskrivelse
Stor og lækker kvistlejlighed centralt beliggende i Odense
Kom med til Bredstedgade 16, for her præsenterer en nydelig hjørneejendom sig med en skøn lejlighed til salg allerøverst oppe. Her får de unge, glade bymennesker fantastisk charmerende forudsætninger for netop at nyde godt af bylivet i en rummelig, lys og absolut skøn atmosfære.Loft til kip, en spændende og lækker rumfornemmelse og en lys tilværelse er nogle af de karakteristika, I har i vente. I skal glæde jer til 133 kvadratmeter og en rig fornemmelse af kubikmeterne, for fra alrummet er der åbent kig op til etagen foroven med fritlagte bjælker og et lysindfald, der flyder rundt i hver en krog.Boligen tilbyder overordnet set en entré, et køkken og et stort alrum, en endnu mere rummelig opholdsstue med vue op til en skøn hems med afsluttende loft til kip, og sidst har I et godt brusebadeværelse og to gode værelser. Alt sammen strømlinet i alt fra det indbydende køkken, det luksuriøse badeværelse i fine fliser med plads til vaskefaciliteter til den helt vidunderlige atmosfære og luftighed, der er gennemgående for den helstøbte bolig.Den prydfulde, gedigne ejendom blev opført i 1901, og den gemmer på en lille ejerforening, der går og pønser på et altanprojekt. Allerede nu kan I imidlertid tage kaffekanden med ned i den lukkede gård og lade snakken gå under solen, ligesom I kan veksle arbejdet med en tur herned.Beliggenheden afslutter sagen her til punkt og prikke – hvis I altså går rundt om drømmer om en meget central beliggenhed tæt på handelsgaden Skibhusvej og med få hundrede meter til Odense Banegård med både regional- og City-tog. Med adresse her får I således aldrig langt til bylivet, hvad end det er butikkerne, de bløde, skummede kaffer eller det levende barliv. I har det hele i gå- og cykelafstand. Og tænk sig et dejligt hjem at komme hjem til efter en dag ude i den historiske købstad. Ses vi?…