Beskrivelse
Få dit eget slot
Majestætisk Herregård fra 1923 i Engelsk Landstil med Tårn og 9.500 m2 Park nær Roskilde Fjord. Her er både garageanlæg, egen tennisbane, gæstehus og meget, meget mere.Træd ind i denne tidløse og elegante hvide herregårdsvilla, udsmykket med eksklusive belgiske glaserede fliser og en balkon, der tilbyder betagende udsigt over Roskilde Fjord til Roskilde Domkirke. Ved ankomsten bliver du mødt af hvide søjler med automatiske smedejernslåger og adgangskontrol der leder vejen ind på ejendommen.Følg op ad den lange granitchaussesten-belagte indkørsel, hvor en 12 meter høj flagstang med messingknop venter på at byde dig velkommen, før du når frem til hovedhuset. Når du træder ind i hovedhuset, mødes du af en hall med mere end 6 meter til loftet, gulvvarme, flisebelagt gulv med franske liljer og en åben trappe til første sal og kælder.Stueetagen, i engelsk landstil, byder ud over hall’en på fire store stuer en suite, med eksklusive Versailles-gulve og lofter på mere end 3 meter, udsmykket med stuk og rosetter, samt køkken og gæstetoilet.På første sal finder du fire værelser med smuk sildebensgulv og indbyggede walk-in-skabe samt en stor stue. Herfra er der adgang til tårnet, hvor et Masterbadeværelse i engelsk landstil venter, med badekar på løvefødder og udgang til to balkoner med udsigt over Roskilde Fjord, skove, marker og domkirken.Anden sal rummer et stor istandsat og opvarmet, men endnu uudnyttet loftsrum.Kælderen, som er høj, tør og lys, byder på vinkælder, festsal, fitnessstudio, badeværelse, bryggers og teknikrum med fuldautomatiske varmepumper.Park og GæstehusDen store park er en oase i sig selv og byder på faciliteter såsom tennisbane, et stort spa med plads til 12 personer og et 65 m2 gæstehus med otte sovepladser og eksklusivt badeværelse. Derudover er der shelter, indendørs grillhus, og byens rygter vil også vide, at der findes en bunker på grunden.GarageanlægEjendommen har naturligvis en opvarmet dobbeltgarage med separate porte og plads til havetraktorer, trailere og et haveskur.TeknologiTil en ejendom af denne kaliber er der naturligvis allerede etableret flere overvågnings- og alarmsystemer samt 1 GB fiber og netværk rundt om i huset, der sikrer moderne bekvemmelighed og sikkerhed.Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk …