Beskrivelse
Smukt beliggende med kig til Østersøen
En herlig klassisk og solid teglstensvilla med smukt tegltag fra 2012. Svenskrøde vinduer, hvor en del er træ/alu fra 2012. Ejendommen er opført i 1930 og er løbende holdt ved lige og moderniseret så den er lige til at flytte ind i. Smukke massive fyrretræsgulve i de fleste rum, hulmursisoleret og passet og plejet på bedste vis af nuværende ejer. Selve boligen er på 150 m2 og hertil kommer sidebygningen på 30 m2 – hertil den store skønne have med udhus, drivhus og stor garage. Indretningen er med bl.a.: Entre med trappe til 1. sal og adgang til hyggelig tv-stue med brændeovn. ( den kræves dog udskiftet ved handel jf. regler om brændeovne fra før 2003) Dejligt stort køkken med god plads til en spisekrog, og adgang til dejlig rummelig vinkelstue med god plads til både spise- og opholdsafdelinger. Her er også de solide oprindelige fyrretræsgulve smukt bevaret og flotte gamle fyldningsdøre. Fra køkken adgang til sidebygningen, som oprindeligt er udhus, men i dag en integreret del af den samlede bolig. Så der er i alt 180 m2. Her er der stort og funktionelt badeværelse – skønt retro-look fra 70erne med fliser på gulv og vægge og med stor bruseniche, toilet og skabe med vask. Fyrrum med oliefyr og varmtvandsbeholder, og et fint lille værksted / depotrum. Første sal er med repos med adgang til ekstra toilet med håndvask. Stort soveværelse i gavlen med mange indbyggede skabe og 2 mindre værelse – begge med indbyggede skabe. Ved husets bagindgang er der en charmerende gårdhave med flisebelægning og smukt beplantet rundt om, så man har et dejligt udeareal. Haven som går direkte op til åbne marker med vid udsigt over Østersøen er veltilplantet med flere gode opholdspladser, herunder en flisebelagt terrasse på grundens højeste punkt med den fine udsigt over land og vand. Der er drivhus, skur / udhus og en rummelig muret garage – god til værksted og opbevaring. Et godt køb for Jer som leder efter enten en solid helårsbolig med plads til hele familien, både ude og inde – eller også velegnet som nu, til fritidsbrug. ; …