Beskrivelse
Rummelig villa i attraktivt område!
Hvis du drømmer om en rummelig bolig i et attraktivt villa-kvarter, men samtidig tæt på alle hverdagens gøremål, ja så får du dine ønsker opfyldt med denne ejendom.Ejendommen er beliggende på den del af vejen, hvor baghaven vender mod syd, og dermed rigtigt i forhold til verdenshjørnerne, men også inden matriklerne støder op til jernbanen. Fra ejendommen er du alene en mindre gåtur fra både Stormarksskolen og SFO, men også området omkring Campus Nakskov, bibliotek, sports- og svømmehal, tennis og padel klub, samt hele den indre by med alle indkøbs-/ og transportforbindelser.Ejendommen blev få år efter opførslen markant udbygget, og rummer i dag samlet set 272 m2 bygningsareal. Boligen er indrettet med en rummelig og præsentabel entré. Nydeligt elementkøkken, hvorfra der er nedgang til kælderen. Mellemstue, der også vil være oplagt køkken/alrum, hvorfra der er adgang til stor spisestue med brændeovn, som kan gøre en allerede hyggelig aften endnu hyggeligere. I forlængelse af spisestuen ligger den lyse dagligstue, hvorfra der er udgang til den sydvestvendte terrasse og dermed haven. Alle stuer har originale rustikke trægulve, der skaber charme og sjæl. Stort kontor, der oprindelig var soveværelse. 2 værelser, hvoraf den ene pt. bruges som walk-in-closet. Lyst badeværelse med toilet, håndvask og bruseniche.Kælderen er tør, højloftet og med både varmeinstallationer og ventilation, hvorfor den er yderst brugbar. Den er indrettet med et fordelingsrum, hvorfra der er udgang til haven. Fra dette rum er der adgang til både et godt vaskerum, depotrum, egen vinkælder og 2 meget store rum, der er indrettet som værelser. Derudover en ca. 50 m2 stor garage med automatisk alu-port samt plads til flere biler og motorcykler. Garagen er pt. indrettet med værksted samt et meget stort soveværelse.Ejendommen opvarmes med fjernvarme og brændeovn, og har således en fornuftig varmeøkonomi uden de store overraskelser.Ejendommen er helt klart et oplagt emne for den pladskrævende familie, hvor kælderen kan udnyttes til erhverv eller hobby fx. veteranbiler, men også med fordel til særskilt afdeling for teenagere eller gæster!…