Beskrivelse
Fantastisk villa med smuk udsigt
På Brinken i Mogenstrup kan I nu erhverve jer denne flotte etplansvilla. Det velindrettede hus indeholder hele fire værelser og to badeværelser, og glæd jer tillige til et stort køkken-alrum og en dejlig stue. Den tilhørende have har udestue og en skøn fliseterrasse med eftermiddags- og aftensol. Boligen ligger i et familievenligt nabolag – endda lige ud til et grønt fællesområde med en lille, indhegnet sø. Fra adressen er der kun omkring én kilometer til skole, børnehus og idrætshal, og det tager cirka ti minutter at spadsere til brugsen. Ejendommen er fra 2005, og den er opført med integreret carport og udhus, der med fordel kan anvendes som værksted. Indenfor fremtræder boligen i rigtig pæn stand, herunder med ensartede gulve og velholdt inventar. Der er åben forbindelse mellem stuen og køkken-alrummet, og begge afdelinger får masser af lys. Stuen har buet karnap, og både her og i køkkenet er der dobbeltdør ud til haven. Det funktionelle køkken er udført i et smagfuldt design, og det har praktisk kogeø. Hjemmets forældresoveværelse har elegant walk-through-closet og privat badeværelse med muret bruseniche. De tre øvrige værelser er alle rummelige, og hver især har indbygget skab. To af værelserne er samlet omkring entréen, og i denne del af huset findes ligeledes det ekstra badeværelse og et bryggers. Sidstnævnte har praktisk vaskesøjle og fine opbevaringsforhold. Tæt hæk og formklippede buske indrammer haven, der er beplantet med små træer og frodige bede. Som supplement til terrassen er der anlagt fliser rundt om størstedelen af ejendommen, hvor I kan etablere forskellige hyggekroge. Haven har som sagt også en udestue, og i forlængelse af denne er der bygget et haveskur.


