Beskrivelse
Pæn bindingsværksejendom med nyere tegltag – med ekstra lejlighed!
Ejendommen er centralt beliggende i Nexø by – Bornholms næst største by – en by med rigt udvalg af indkøbsmuligheder, restauranter, cafeer m.m. – alt sammen med til at gøre Nexø by til en attraktiv by at bebo. I Nexø by forefindes endvidere skole, børnehave samt sportsfaciliteter med fodboldbaner, tennisanlæg, idrætshal m.m.
Med meget kort afstand til klippekysten på “den ene side af byen” og ligeledes meget kort aftand til en af Bornholms bedste sandstrande – Balka strand – “på den anden side af byen” og det flotte skovareal “Paradisbakkerne” (hvor navnet taler for sig selv) “på den tredje side” – er den omkringliggende natur med mange, gode cykelstier om byen helt enestående.
Ejendommen er oprindeligt opført i 1777 og fremstår pæn og velholdt med bindingsværksfacade, nyere tegltag (tagpaptag på sidebygning) og termovinduer. Beliggende på blind vej med hyggelig, ugeneret gårdsplads og værksted.
Ejendommen indeholder følgende:
Lejlighed 1: Entré – åben til spisekøkken. Badeværelse med bruseniche og gulvvarme. Stort soveværelse. Spisekøkken med udgang til gårdspladsen – lyst køkken med isoleret plankegulv og laminatgulv i spiseafdelingen. Stor 5-fags stue med gammel Bornholmsk brændeovn (høj, rund model). Værelse.
Lejlighed 2: Entré. Soveværelse med trægulv. Pænt badeværelse med gulvvarme og brus. Køkken/alrum. Fyrrum (ej istandsat) med nyere fjernvarmeunit, montage for vaskemaskine og udgang til gårdsplads.
Sidebygning: Gang – opvarmet med radiator. Disponibelt rum – med elvarme. Depotrum. Vaskerum med montage for vaskemaskine. Værksted med ny facade og dør mod gårdspladsen.
Desuden forefindes overdækket areal på gårdspladsen.
Ejendommens tagetage på 98 m² er i øjeblikket uudnyttet.
Ejendommen kan overtages fuldt udlejet straks eller med en overtagelse på minimum 3 måneder, hvorefter lejlighed 1 vil være ledig.
Kontakt EDC BornholmerBo for yderligere oplysninger – eller en fremvisning!…