Beskrivelse
INDFLYTNINGSKLAR MURSTENSVILLA MED GRØN HAVE
Velkommen til jeres nye hjem på Brogade 4, hvor I nu finder denne charmerende ejendom. Her får I 87 kvadratmeter fordelt på to plan med hele to badeværelser, køkkenalrum, stue og tre værelser. Derudover får I også en dejlig, grøn have med adgang til flere disponible rum og havestue. Hoveddøren åbner op til entréen, hvorfra I finder det ene badeværelse, som er bygget med et flot gulv, lækker bruseniche, toilet og en stor vask. Når I bevæger jer videre ind i boligen, kommer I ind til et stort værelse og stuen, der har to store vinduespartier, plads til hele familien og en rummelig fornemmelse med åbent ud til køkkenet. Her får I en vinklet, sort bordplade, der skaber kontrast til de lyse moduler og med et lyst vindue, som vender ud mod haven. Ovenpå er der virkelig god skabsplads i den lange gang, der også giver jer adgang til de to værelser og det ekstra badeværelse, hvor I får et indmuret badekar samt toilet og vask. Ejendommen er fra 1903 og er bygget i flotte, røde mursten med hvide vinduespartier samt en hvid hoveddør, der vender ud mod gaden. Udenfor I baghaven får I en fliseterrasse og en stor, grøn græsplæne med smukke, blomstrende bede, der alt sammen er omkranset af en dejlig hæk, så I kan sidde privat under den åbne himmel. Fra haven kan I komme direkte ind i havestuen og de disponible rum, der giver jer mange flere muligheder. Her får I en beliggenhed, hvorfra I hurtigt kan gå hen til de mange butikker, indkøb og spisesteder, der alt sammen befinder sig under 500 meter fra jeres hoveddør. Byen har flere busstoppesteder, så I nemt kan komme rundt omkring, imens I heller ikke har langt til skolen, idrætsfaciliteter og de grønne områder som Tange Å, der bugter sig rundt om byen. Hvis I tager bilen, kan I på 20 minutter komme til både Silkeborg og Viborg, så I aldrig kommer til at mangle tilbud eller muligheder.; …